Klimasikring er et område, som kommunerne går mere og mere op i. Mange kommuner har de seneste år ønsket en højere anlægsramme, så de har råd til at investere i klimasikring.

Men flere økonomer påpeger, at hvis kommunerne pludselig begynder at investere massivt i klimasikring, vil det skabe udfordringer i en allerede hårdt presset byggebranche.

"Det er klart, at hvis kommunerne lige pludselig kommer og siger, at nu skal vi have anlagt en hel masse klimasikring, så er der jo kun de hænder, der nu engang er. Så der kan sagtens komme ekstra pres på i særligt byggebranchen. Det går ikke nødvendigvis i inflationen for alle os andre, men det betyder, at der kommer et ret kraftigt pres på byggeområdet generelt, hvis det er noget, der sker på én gang," siger cheføkonom Sofie Holme Andersen i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet).

Emnet er blevet aktuelt, fordi Konservative tog kommunernes udfordring med at investere i klimasikring på grund af anlægsloftet op til spørgetimen i Folketinget med Statsministeren. Mette Frederiksen (S) forsikrede NB-Økonomi om, at spørgsmålet om en øget anlægsramme ville blive drøftet i det kommende år, når regeringen havde fået et overblik over økonomien, fordi "... vi står overfor at skulle lave meget store investeringer i vores samfund. Det skal vi forsvarsmæssigt, sikkerhedspolitisk, beredskabsmæssigt og i forhold til klimatilpasning og den grønne omstilling," sagde hun.

Men hvis regeringen - eventuelt bakket op af Konservative Folkeparti - øger anlægsrammen markant fra 2026, kan det betyde stigende priser i byggebranchen.

"Der er en klar risiko for, at man skal til at betale meget mere for at kunne lave de her investeringer, hvis man vil gøre dem meget hurtigt," siger Otto Brøns, chefanalytiker hos Cepos.

I Danske Bank er man enig med sine økonomkollegaer.

"Problemet er, at der ikke er en masse ledig kapacitet i Danmark. Der er ikke en masse arbejdsløse eller entreprenørfirmaer, der ikke har noget at lave. Tværtimod har de ret travlt. Det betyder, at hvis man sætter mere gang i kommunernes anlæg, så vil det være på bekostning af noget andet aktivitet i økonomien," siger Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank.  

Lav langsigtede planer

Hos AE-rådet foreslår man, at der laves en langsigtet plan for både anlægsrammen og klimasikring i kommunerne. Der er næppe højkonjunktur i byggebranchen for evigt, så der kan være brug for at stimulere netop byggebranchen, når der igen kommer en lavkonjunktur. Her er klimasikring, som bliver et langvarigt fokus, oplagt ifølge cheføkonomen.

"Det, der giver god mening med de her meget store planer, det er at få dem lavet og have dem klar i skuffen. Når der så kommer en lavkonjunktur, som der formentlig gør på et eller andet tidspunkt, så kan man sige, at så er det nu, vi går i gang, fordi vi har arbejdsløse håndværkere, som godt kunne lave noget," siger Sofie Holme Andersen og bakkes op af Cepos.

"Det er jeg fuldstændig enig i, det er den kloge måde at håndtere det på," siger Otto Brøns. "Klimasikring er en langsigtet opgave, og det er vigtigt, at man tænker sig godt om, hvordan man håndterer det."

Hos Danske Bank er man overordnet enig med de to økonomer, men Las Olsen siger, at det kan blive svært i praksis at planlægge efter lavkonjunktur.

"Det er altid godt at tænke langsigtet. Men erfaringen siger også, at det er supersvært for politikerne at styre det, hvis man forsøger at bruge anlægsinvesteringerne til at passe til konjunkturerne. Det er noget, der tit ikke lykkes. Man kan bare tænke tilbage på 2010, hvor man godt ville stimulere økonomien oven på finanskrisen. Noget, man satte i gang der, var supersygehusene, som ikke er færdige endnu. Det er supersvært. Idéen er god nok, men det er rigtig svært i praksis," siger Las Olsen og tilføjer:

"Og måske haster det også lidt mere."

Hos Cepos mener man ikke, at klimasikring haster helt så meget, men hos AE-rådet er man enig i, at der er noget klimasikring, som haster, og Sofie Holme Andersen tilføjer samtidig, at der er råd til at hæve anlægsrammen for de ting, der måtte haste.

"Det er klart, at hvis der er ting, der skal ske nu og i de kommende år for, at vi ikke får et endnu større problem med vand i gaderne eller noget, der eroderer, så er der jo ikke andet at gøre, end at så må vi bare i gang, og så må vi tage de økonomiske konsekvenser, der nu engang kommer til at være ved det, fordi vi i virkeligheden skulle have gjort det for 10-15 år siden."

Cepos ønsker sanktioner på anlægsrammen

Otto Brøns fra Cepos er kritisk overfor, at kommunerne år efter år går over anlægsrammen. Han er derfor ikke enig i, at det kan være nødvendigt at hæve anlægsrammen.

"Nu er styringen på anlægsrammen ikke så hård, som den er på servicerammen. For anlægsrammen handler det mere om, hvad kommunerne kan finansiere, som er er bremsen," siger han.

Bør der være sanktioner på anlægsrammen, ligesom der er på servicerammen?

"Ja. Hvis man har gentagne overskridelser af anlægsrammen, så er det tegn på, at systemet ikke fungerer godt nok, det bør man da overveje at lave nogle forandringer på," siger Otto Brøns.