Der er store forskelle på anlægsudgifterne på tværs af kommunerne, og i hvilket omfang anlægsniveauet påvirker likviditeten. Nogle kommuner kan have anlægsudgifter, der er 10-15 gange så høje som andre kommuner, uden at likviditeten falder.

Det viser NB-Økonomis beregninger på baggrund af de kommunale regnskabstal fra Danmarks Statistik og de Kommunale Nøgletal.

Forskellen afspejler blandt andet, at en række kommuners finansiering overstiger deres andel af servicerammen, og at de derfor har et råderum på anlægssiden, mens andre kommuner knap kan udnytte servicerammen.

Anlægsniveauet hænger også sammen med, at befolkningsvæksten er højere i nogle kommuner, og at der derfor kan være brug for at udbygge skoler, daginstitutioner osv.

I kortet herunder kan du se de gennemsnitlige anlægsudgifter pr. indbygger i de seneste tre år for hver kommune. Anlægsniveauet har været særlig højt i en række hovedstadskommuner, samt i flere østjyske kommuner, især i trekantsområdet.

Artiklen fortsætter under kortet.

Anlægsniveauet påvirker kassen

Et højt anlægsniveau vil have betydning for likviditeten, men i nogle kommuner er kassen vokset, selvom der er blevet brugt flere penge på anlæg end gennemsnittet. I plottet herunder kan du se de gennemsnitlige anlægsudgifter 2020-23 i forhold til likviditetsændringen i samme periode.

I øverste højre hjørne er der enkelte kommuner, hvor likviditeten er vokset, samtidig med at anlægsniveauet har ligget højt. Det er Fredericia, Middelfart og Kolding kommuner i trekantsområdet, samt Ballerup, Hillerød og Holbæk kommuner på Sjælland. Man skal være opmærksom på, at det kan skyldes besparelser eller prioriteringer andre steder i kommunen.

I nederste venstre hjørne ligger kommunerne med lave anlægsudgifter, men hvor likviditeten alligevel er faldet. Det er blandt andet Langeland, Kerteminde og Tårnby kommuner.