Færre borgere er kommet på seniorpension det seneste år, og det gælder i næsten alle landets kommuner. Antallet af nye seniorpensionister er faldet i alle årgange, 61-66 år. Det sker samtidig med, at der er færre afslag på ansøgninger til seniorpensionen.

Det viser nye beregninger på data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Antallet af seniorpensionister stiger dog fortsat, fordi tilgangen stadig ligger over afgangen, dvs. det samlede antal nye seniorpensionister ligger over antallet af 66-årige seniorpensionister, der er på vej på folkepension.

Man skal være opmærksom på, at antallet af nye seniorpensionister på 61 år er påvirket af, at personer, der er født i 1963, først vil kunne få folkepension som 68-årige. Det er altså medvirkende til faldet på denne årgang.

Økonomisk er det godt nyt for de kommuner, hvor faldet i tilgangen er størst. For selvom staten kompenserer kommunerne under et for de stigende udgifter til flere seniorpensionister, så vil udgiftsudviklingen belaste kommunerne forskelligt.

Kommuner med vækst i udgifterne, som er højere end landsgennemsnittet, vil som udgangspunkt tabe penge, mens kommuner med en lavere vækst som udgangspunkt vil vinde penge - ganske enkelt fordi kompensationen fra staten er større end kommunens faktiske udgifter.

I kortet herunder kan du se ændringen i tilgangen til seniorpension i din kommune. I alle de blå kommuner er der kommet færre på seniorpension det seneste år end året forud. Det er altså kun i Mariagerfjord, Fredensborg og Rudersdal kommuner, at der er kommet flere nye seniorpensionister.

Artiklen fortsætter under kortet.

Tabellen herunder viser antal nye seniorpensionister for de forskellige årgange siden slutningen af 2020, og i kortet nederst kan du se andelen af seniorpensionister i hver kommune det seneste år.

Rettelse d. 28.11.: Der er tilføjet et afsnit om, at personer født i 1963, dvs. som fylder 61 i løbet af 2024, først vil kunne gå på folkepension som 68-årige.