I halvdelen af kommunerne er formuen faldet siden 2020

På trods af en markant overfinansiering af kommunerne siden 2020 er formuen faldet i halvdelen af kommunerne. Se her, hvordan det ser ud i din kommune.

Udgivet: 26/11/2024

Pia Paarup Krebs

Redaktør

Del artiklen:

Selvom kommunerne siden seneste udligningsreform i 2020 år efter år er blevet overfinansieret, er det kun halvdelen af kommunerne, der har fået en højere nettoformue i årene, der er gået. 16 kommuner har en positiv nettoformue i 2023 mod 18 i 2020.

Den resterende halvdel har oplevet et fald, viser de kommunale styringsnøgletal fra Vive.

Efter at den finansielle egenkapital for kommunerne som helhed var blevet forbedret gennem flere år, er udviklingen vendt, og formuen er faldet i 2022 og 2023. Faldet er dog ikke større, end at formuen stadig er højere end i 2019.

Den finansielle egenkapital - eller formuen - er et bredere udtryk for kommunernes finansielle stilling end likviditeten, som er en del af den kortfristede formue/gæld. Egenkapitalen giver derfor et mere fuldstændigt billede af en kommunes finansielle situation på lidt længere sigt, hvor også kort- og langfristede tilgodehavender vil kunne realiseres.

Kommunernes bygninger indgår ikke i egenkapitalen, hvilket afspejler, at værdien sjældent vil kunne realiseres, fordi skoler, daginstitutioner, plejecentre osv. er nødvendige for kommunens drift.

I kortet herunder kan du se ændringen i den finansielle egenkapital fra 2020 til 2023 for alle kommuner.

Artiklen fortsætter under kortet.

Stadigvæk Storkøbenhavn der har stor formue

De største forbedringer er sket i kommuner uden for Storkøbenhavn, men som du kan se af kortet herunder, er det stadig København og kommunerne lige omkring, der har den højeste formue i 2023.

Artiklen fortsætter under kortet.

Egenkapitalen har betydning for kommunens renteindtægter og -udgifter, som du kan læse mere om her:

Fik du læst?

Så meget tjener eller betaler din kommune i renter

Samspil mellem skattefinansieret resultat og formue

Den finansielle egenkapital påvirkes blandt andet af det skattefinansierede resultat, og afhængig af egenkapitalen er der større eller mindre spillerum for at budgettere med negativt resultat i en periode. I plottet herunder kan du se det gennemsnitlige skattefinansierede resultat i årene 2020-23 sammenholdt med den finansielle egenkapital i 2023.

I øverste højre hjørne ligger de kommuner, der både har en høj egenkapital og et positivt resultat set over de fire år. Mest yderligt ligger København, men også Odense og Gentofte ligger med pæne positive tal på begge parametre.

I nederste venstre hjørne ligger kommunerne med nettogæld og negativt skattefinansieret resultat. Størstedelen af kommunerne ligger i det hjørne, hvor egenkapitalen er negativ, men det skattefinansierede resultat positivt, hvilket vil trække mod en forbedring af egenkapitalen.

Finansiel egenkapital / skattefinansieret formue

Med skattefinansieret formue menes kommunens samlede nettoformue ekskl. nettogælden i ældreboliger og eventuelle indskud i Landsbyggefonden samt ekskl. aktier og andelsbeviser mv. på funktion 9.32.21 (kontoens saldo består i de fleste kommuner i overvejende grad af midler henført til kommunens ejerskab af selskabsgjorte forsyningsvirksomheder).

Kilde: Vive

Sidst opdateret: 26/11/2024 - 11:17

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]