Prognose: Her ventes over- og underskud af arbejdskraft i 2025
En fremskrivning af beskæftigelse og arbejdsstyrke på kommuneniveau fra 2022 til 2025 viser, hvor der kan forventes større eller mindre uligevægte. Se her, hvordan det ser ud i din kommune.
Udgivet: 18/11/2024
Rettelse: Artiklen er gennemskrevet med præcisering af, at der er tale om en prognose for ubalance mellem beskæftigelse og arbejdsstyrke i 2025.
I 12 kommuner ville der i 2025 være mangel på arbejdskraft, hvis trenden for udvikling i arbejdsstyrke og beskæftigelse blev videreført fra 2022. Det vil sige, at beskæftigelsen blandt kommunens borgere ville overstige det antal borgere, der ville være i arbejdsstyrken.
Det viser tal fra en specialudviklet prognosemodel, der blandt andet beskriver regionale og kommunale arbejdsmarkedsstørrelser (se nærmere i faktaboksen nederst).
I virkelighedens verden er der mange faktorer, der påvirker både beskæftigelse og arbejdsstyrke. For eksempel pendler mange på tværs af kommunegrænser, og ved mangel på arbejdskraft kan rekrutteres fra kommuner længere væk eller eventuelt udlandet. Samtidig påvirker beskæftigelsessituationen borgernes valg om for eksempel tilbagetrækning eller flytning, og udviklingstrends kan derfor brydes.
Det mest markante ubalance ses i Lolland Kommune og hænger givetvis både sammen med, at der er stor aktivitet i forbindelse med Femern-byggeriet, men også at en forholdsvis stor andel af befolkningen er uden for arbejdsmarkedet.
I Sønderborg og Billund, som er kommuner med store virksomheder som Danfoss og Lego, stiger beskæftigelsen ifølge prognosen også mere end arbejdsstyrken fra 2022 til 2025.
I den anden ende af spektret er der en række kommuner omkring de største byer, hvor beskæftigelsessituationen ifølge modellens fremskrivning tegner mindre positiv set i forhold til den fremskrevne arbejdsstyrke. Det vil på den ene side blive afspejlet i en højere stigning i ledighedsprocenten end den landsgennemsnitlige, men må også på den anden side ventes at påvirke borgernes valg om uddannelse, pensionering osv.
I kortet herunder kan du se, om fremskrivningen viser over- eller underskud af arbejdskraft i din kommune. Det vil sige om den fremskrevne beskæftigelse ligger under eller over størrelsen på den forventede arbejdsstyrke.
Artiklen fortsætter under kortet.
På landsplan ligger beskæftigelsen under arbejdsstyrken - svarende til ledigheden - det vil sige, at kommuner, der ligger højere end ca. 97,4 procent, har højere beskæftigelse end gennemsnittet. Det er de kommuner, der er farvet blå i kortet.
Over- eller underskud af arbejdskraft er et samspil mellem arbejdsstyrken i kommunen og den beskæftigelsessituation, der er på kommunens virksomheder og offentlige arbejdspladser. Høj beskæftigelsesgrad kan derfor både hænge sammen med, at der er et velfungerende erhvervsliv, men også at arbejdsstyrken er lille, for eksempel på grund af en aldrende befolkning eller en stor andel af yngre mennesker på førtidspension.
Hvad er KRØS?
KRØS står for Kommunal og RegionalØkonomisk Sundhedsmodel og driftes og vedligeholdes af Center for Regional- og Turismeforskning i et samarbejde med KRØS Alliancen.
KRØS er en samfundsøkonomisk specialversion af SAM/K-LINE, som er den regionale pendant til ADAM. Specialversionen er et analyseredskab som mere detaljeret end de nationaløkonomiske modeller beskriver sundhed, velfærd og arbejdsmarkedsdynamikker på kommune- og regionsniveau frem mod 2040 - på nogle parametre helt ned på sogne og bydele.
Regeringens nationale fremskrivning af økonomiske hovedstørrelser som BNP og beskæftigelse er rammen for de mere detaljerede fremskrivninger. Det vil sige, at summen af de lokale ændringer skal svare til prognosen på landsniveau.
Specialversionen er altså et analyseredskab til at overvåge og følge udviklingen af blandt andet befolkningssundhed og velfærd i Danmark, samt arbejdsmarkedsudviklingen for især sundheds- og plejepersonale i regioner og kommuner.
Modellen beskriver og fremskriver sundheds- og velfærdssektoren i detaljer og bidrager med faktuel viden om faktorer af betydning for udbud og efterspørgsel samt kvalitet og lighed i blandt andet sundhed.
Kilde: Nordic Healtcare Group
Sidst opdateret: 29/11/2024 - 12:39
Temaer: Arbejdsudbud, Arbejdskraftmangel








































