Folkeskolerne og det specialiserede socialområde fremhæves af mange borgmestre som områderne, der var vigtigst at prioritere for deres byråd ved årets budgetforhandlinger.

I NB-Kommunes rundspørge om årets budgetaftale, som er besvaret af 37 borgmestre, angives skolerne og socialområdet hver især som de højst prioriterede områder af 12 borgmestre (svarende til 32 pct. for begge områder). Ældreområdet fremhæves af syv borgmestre, mens to borgmestre peger på klima og dagtilbud som vigtige prioriteringer.

Gennem flere år har stigende udgifter til det specialiserede socialområde fyldt meget ved budgetforhandlingerne, men det er interessant, at folkeskolerne fremhæves af lige så mange borgmestre. Mange kommuner har afsat nye tocifrede - og i enkelte tilfælde trecifrede - millionbeløb til folkeskolerne i budget 2025, og prioriteringerne er i tråd med den diskurs om, at tiden er inde til at investere i den almene undervisning og derigennem reducere antallet af elever, der segregeres i specialtilbud.

Søger stop for udhuling

Chefredaktør i NB-Medier Arne Ullum mener, at der formentligt er enkle forklaringer på kommunalbestyrelsernes topprioriteringer.

"Det specialiserede socialområde er ren nød - forstået på den måde, at udgiftspresset på området har været så stort, at det er nødvendigt at tilføre området flere penge for at undgå meget vidtgående nedskæringer.  Prioriteringen af folkeskolen skal formentligt også til dels ses i kontekst med de stigende udgifter på specialområdet, fordi væksten i udgifterne til specialundervisning de seneste mange år har udhulet almenområdet i folkeskolen. Ved at tilføre flere penge kan politikerne stoppe eller begrænse udhulingen af almenområdet," siger Arne Ullum.

Han er ikke overrasket over, at dagtilbud kun fremhæves af to borgmestre, idet Folketinget har tvunget mange byråd til at bruge flere penge på grund af den nye lov om minimumsnormeringer.

"Det har i flere år presset både folkeskolen og ældreområdet, og det kan også være en årsag til, at byrådene nu forsøger at prioritere netop de to områder," siger Arne Ullum.

De fleste kommuner følger opdrift

I NB-Mediers rundspørge spørges borgmestrene også til, hvordan byrådene i de enkelte kommuner har håndteret de stigende udgiftsbehov på det specialerede socialområde i årets budgetforhandlinger. Her svarer de fleste borgmestre (70 pct.), at byrådet enten har investeret yderligere i området eller løftet det svarende til opdriften.

Rundspørgen blev 10. oktober sendt til alle 98 borgmestre, hvoraf 37 har besvaret spørgsmålene. Blandt de fraværende er der en overvægt af borgmestre fra kommuner i hovedstadsområdet, ligesom de største kommuner generelt er underrepræsenteret. Omvendt er svarprocenten relativt høj blandt fynske, vestsjællandske og sydjyske kommuner.

Det kan have en betydning for det samlede billede i rundspørgen, da NB-Kommunes løbende dækning af budgetaftalerne har kastet lys over, at velfærdsforbedringerne generelt har været størst i storbyerne og i en række vækstkommuner.