Statsminister Mette Frederiksen (S) var på vej til at lukke pressemødet efter S-kongressen i Aalborg ned, da NB-Økonomis Christina Yoon fik presset et sidste spørgsmål ind om den kommunale udligning, og pludselig kom en af de største kommunale nyheder i år.

Statsminister Mette Frederiksen er åben for at imødekomme et stigende krav fra borgmestre om en større analyse af den udligningsreform, som blev gennemført i 2020. Ifølge NB-Økonomis oplysninger har netop Socialdemokratiet hidtil blokeret for en større analyse, mens indenrigsminister Sophie Løhde (V) ifølge NB-Økonomis oplysninger i flere Venstre-møder har arbejdet for en analyse af udligningsreformen internt i regeringen.

Umiddelbart lyder en analyse måske ikke af så meget, men et kig i udligningssystemets historie peger på, at en analyse kan bane vejen for en større ændring af systemet, som kan ende med at flytte milliarder af kroner mellem de danske kommuner.

Første store analyse i ti år

Den vigtigste årsag til, at en analyse kan afføde omfattende ændringer, er, at der meget usædvanligt ikke har været en analyse af udligningssystemet, siden et bredt flertal i Folketinget satte en større analyse i gang efter en stor reform af refusionen fra staten til kommunerne på overførselsområdet. Analysen blev først offentliggjort i 2018.

Men politikerne så i stort omfang bort fra analysen, da der i 2020 blev gennemført en større reform af udligningssystemet. Den daværende S-regering valgte i stedet at lappe på systemet primært gennem varige særtilskud til kommuner, som opfyldte en række håndholdte kriterier.

Dermed er der ikke ændret på de grundlæggende kriterier og systematikker i udligningssystemet siden udligningsreformen i 2013.

Her er de største potentielle skævheder i systemet

Der er en række grundlæggende skævheder i systemet, som en analyse formentligt vil fokusere på:

Underkompensation for børn og ældre: En teknisk formel i det nuværende udligningssystem betyder, at udgifter til børn og ældre underkompenseres, mens kommunerne overkompenseres for udgifter til 29-64 årige. Da systemet blev indført i halvfemserne, var det ikke noget stort problem, da alderssammensætningen i kommunerne var ret ens. Siden da har store forskelle i udviklingen i andelen af især ældre betydet, at nogle kommuner som eksempelvis Greve, Helsingør og Egedal foruden stort set alle yderkommuner lider store tab på underkompensation for ældre, mens eksempelvis en universitetsby som København vinder op imod et par milliarder kroner om året.

Tidlig tilbagetrækning: Da politikerne vedtog den seneste reform af udligningssystemet, skete det på bagtæppet af analysen fra 2018, der igen byggede på data for udgifter til førtidspension fra 2015. Siden 2015 er udgifterne til førtidspension steget kraftigt, ligesom kommunerne har fået pålagt finansieringen af seniorpensionen. Det betyder helt enkelt, at kommuner, som har haft en større stigning i andelen af borgere på førtids- eller seniorpension har lidt store tab. Det er typisk kommuner med mange borgere i landbrugs- eller produktionsjob.

Socialt skæve flyttemønstre: De seneste ti år har stigende boligpriser i de store byer og kontanthjælpsloftet (der reelt er et huslejestøtteloft) presset sociale klienter ud af de store byområder ud og ud til landkommunerne. Danmarks Statistik kortlagde for første gang i 2021 omfanget, som viste at en kommune som eks. Langeland årligt taber næsten 2.000 kroner pr. indbygger alene på fem års tilflytning af sociale klienter fra andre kommuner fra 2014-2019. Kriterierne i det nuværende udligningssystem fanger kun effekten af de skæve sociale flyttemønstre meget dårligt.

Selskabsskat: Selskabsskattebetalingen i Danmark kommer i stigende grad fra færre men større selskaber. Det betyder også, at kommunernes andel af selskabsskatten på 14,24 procent fordeles stadig mere skævt. I 2025 er der 20 kommuner, som tjener 2,2 milliarder kroner på selskabsskatten, mens de resterende 78 taber et tilsvarende beløb efter udligning og effekten på balancetilskuddet.

Alene Novos forventede kæmpeoverskud de kommende år vil betyde, at den skævhed vil fortsætte med at stige. Men derudover spiller det en vigtig rolle, at overskuddet fordeles mellem kommunerne efter den enkelte virksomheds fordeling af lønsummen på lokationer i de enkelte kommuner. Når eksempelvis bankerne nedlægger filialer og fusionerer til større enheder, så falder en stadig større del af indtægten i de kommuner, som huser hovedkontorerne.

Håndholdte særtilskud: Ved udligningsreformen i 2020 valgte partierne at reducere uligheden mellem rige og fattige kommuner gennem såkaldte varige særtilskud, der alene reguleres efter ændringer i de enkelte kommuners folketal. Officielt skete fordelingen efter objektive kriterier, men forhandlingsforløbet viste, at kriterierne og især kriteriegrænserne blev fastsat ud fra et ønske om at give bestemte kommuner flere eller færre penge.

Tilskuddene blev kun i begrænset omfang tildelt efter objektive analyser og primært ud fra en subjektiv opfattelse blandt partierne om hvilke kommuner, som var særligt nødlidende. Derfor er det aldrig blevet analytisk testet, om tilskuddene reelt ramte kommunerne med det største behov. På samme måde er det aldrig blevet analyseret i hvilket omfang, de fastlåste tilskud forstærker økonomiske op- og nedture i kommunernes økonomi. Faktum er, at når kommunerne på eksempelvis den københavnske vestegn i disse år får en stadig bedre uddannet befolkning, så mister de ikke tilskud, mens andre kommuner med en fortsat svækkelse af befolkningen socioøkonomisk modsat ikke får mere i særtilskud.

Uhensigtsmæssige incitamenter

Derudover indeholder systemet også en række uhensigtsmæssige incitamenter. Eksempelvis har en række jyske vækstkommuner påpeget, at kommunerne bliver straffet hårdt for at få borgere på kanten af arbejdsmarkedet i fleks- og nyttejob.

Samtidig har analyser fra blandt Holstebro vist, at det er helt tilfældigt, om en person med et handicap udløser tilskud eller ej. Hvis lægen blot har givet en bred almen diagnose, udløses der tilskud, mens der ikke udløses tilskud, hvis diagnosen er mere præcis. Den problematik fik fire borgmestre til at besøge indenrigsudvalget på Christiansborg, som efterfølgende arrangerede en høring, der mundede ud i ønsket om en analyse af udligningssystemet.

Slutfacit: Svært at forudsige kommune-resultater af analyse

Alene ovenstående liste over skævheder og de mulige vindere og tabere på hver enkelt skævhed viser, at det er næsten umuligt at forudsige hvilke kommuner og kommunegrupper, der vil komme ud af en analyse som over- eller underkompenseret.