De kommuner, der har haft den højeste stigning i udgifter til tidlig tilbagetrækning, har oplevet en vækst, der ligger fem til seks gange højere end i de kommuner, der har haft den laveste vækst. Det er fortsat særligt yderkommunerne, der har haft en høj vækst.

Det viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Opgjort i løbende priser er udgifterne til de to ydelser steget med otte mia. kr. fra januar-august 2021 til samme periode 2024. På årsniveau svarer det til 12 mia. kr. Staten kompenserer for 80 procent af udgiften i starten med aftrapning til 20 procent efter et år.

Selvom kommunerne under et bliver kompenseret for de stigende udgifter af staten, så vil udgiftsudviklingen belaste kommunerne forskelligt, fordi kompensationen bliver fordelt efter folketallet og ikke efter de faktiske udgifter. Kommuner med en vækst i udgifterne, som er højere end landsgennemsnittet, vil derfor som udgangspunkt tabe penge, mens kommuner med en lavere vækst som udgangspunkt vil vinde penge - ganske enkelt fordi kompensationen fra staten er større end kommunens faktiske udgifter.

Udligningssystemet ikke er særligt godt til at fange den forskellige udvikling, og dermed vil kommuner med en kraftig vækst i udgiften til senior- og førtidspension få et tab, mens kommuner med en lavere vækst end landsgennemsnittet vil få en gevinst.

Det betyder, at en række kommuner vil skulle finde plads i budgettet til en stigning i udgifterne til senior- og førtidspension, som kompensationen fra staten ikke rækker til at dække.

I kortet herunder kan du se ændringen i din kommunes udgift til senior- og førtidspension målt pr. indbygger sammenholdt med den landsgennemsnitlige udvikling.

(Artiklen fortsætter under kortet).

Yderkommuner stadigvæk udsat

Det er fortsat yderkommunerne, der har den højeste vækst, når man ser på kr. pr. indbygger. Det er for eksempel Lolland og Bornholm.

Men den relative stigning i de to kommuner er faktisk lav, fordi udgiftsniveauet i 2021 var højt set i forhold til landsgennemsnittet. I Lolland Kommune er udgiften pr. indbygger steget fra 12.198 kr. til 14.295 kr., altså 2.097 kr. Det svarer til 17 procent, mens udgifterne på landsplan er steget med godt 25 procent. I Bornholms Kommune er udgiften steget med 2.017 kr., hvilket svarer til 21 procent.

Til gengæld er udgifterne i kommuner som Faaborg-Midtfyn, Fredericia og Faxe steget relativt meget, henholdsvis 31, 41 og 45 procent, men fra et udgangspunkt der kun var lidt over landsgennemsnittet.

Udgiftsniveau på kommuneniveau

Der er fortsat en klar tendens til, at udgifterne til tidlig tilbagetrækning pr. indbygger ligger højest i yderkommunerne og lavest i og omkring storbyerne (med undtagelse af Odense), som du kan se i nedenstående kort.

I kortet kan du også se hvor meget højere eller lavere udgiftsniveauet ville have været i kommunen i årets første otte måneder ved et landsgennemsnitligt antal senior- og førtidspensionister (med den beregningstekniske forudsætning, at kommunen bærer 80 procent af udgiften).

(Artiklen fortsætter under kort)

Det skal bemærkes, at den aldersmæssige sammensætning af kommunens befolkning vil have betydning for antallet af seniorpensionister. Jo flere 60-66 årige, jo flere seniorpensionister vil der alt andet lige være.

Ved midtvejsreguleringen i sommer blev kommuneøkonomien i 2024 opdateret på baggrund af de skøn, der dengang forelå for blandt udgifter til overførsler. Tallene i artiklen viser, at nogle kommuner er over-, mens andre er underkompenseret. Den statslige kompensation vil senere blive rettet til, når tallene for udgifterne bliver endelige, men det vil stadigvæk ramme skævt, fordi man kompenseres ud fra landsgennemsnittet.

Det er efter artiklens udgivelse præciseret, at statens kompensation trappes ned fra 80 til 20 procent.