Pædagogernes fagforening kæmper fortsat for at få kommunerne til at offentliggøre normeringerne i de kommunale dagtilbud på institutionsniveau. I en artikel i fagbladet Børn&Unge anklages KL af BUPL for at have overdrevet den administrative byrde ved at opgøre minimumsnormeringerne i alle daginstitutioner. Det skriver NB-Kommune.

"Præmissen for KL’s påstande viser sig at være falsk, og jeg mener, at ministeren på baggrund af de nye oplysninger bør trække opbakningen til KL og fastholde, at opgørelserne skal laves. Det handler i bund og grund om, at vi skal kunne have tillid til, at regeringen vil det bedste for børnene og ønsker at sikre gennemsigtighed," siger Elisa Rimpler til BUPL's eget fagblad, Børn&Unge.

Som led i KL's afbureaukratiseringsaftale med regeringen blev det besluttet at fjerne kravet. I stedet for kan kommunerne nøjes med at offentliggøre normeringerne i hele kommunen, sådan som loven om minimumsnormeringer kræver.

Ændringen blev lavet med afsæt i KL's begrundelse om, at "opgaven pålægger kommunen betydelige administrative byrder i forbindelse med indberetning, validering og vedligeholdelse af data, som ikke er nødvendige for kommunernes opgaveløsning og i enkelte tilfælde decideret modstridende med kommuners behov i forhold til deres administrative praksis".

For at uddybe denne pointe, som NB-Kommune omtalte i marts, fik KL konsulenthuset Implement til at regne på effekten af at droppe opgørelsen. Ifølge Børn&Unge nåede konsulenterne frem til, at kommunerne i 2023 brugte cirka 84 effektive årsværk på at administrere lovkravet.

En vigtig nuancering fra konsulenterne blev dog udeladt, skriver fagbladet, der har fået aktindsigt i korrespondancen mellem KL og Implement. KL bad om at få fjernet et afsnit, der noterer, at opgørelsen ikke vil være "en varig stor ressourcemæssig byrde for kommunerne," hvis man lader være med løbende at ændre opgørelsesmetoden.

"Vi vil gerne have forslagene ud af skemaet. Ikke så meget, fordi det ikke er fine forslag, men fordi det kan komme til at lyde som om, at problemet er løst med det," skrev en KL-ansat til Implement, der herefter slettede afsnittet.

Udeladelsen møder kritik fra en statskundskabslektor, der har kigget kritisk på rapporten.

"Når man sletter et afsnit om, at et højt tidsforbrug i 2023 er udtryk for en relativt stor tidsmæssig engangsudgift, som ikke bør medregnes i kommende år, så slører det, hvad tidsestimatet i analysen rent faktisk dækker over," siger Mogens Jin Pedersen, lektor i statskundskab på Københavns Universitet, til Børn&Unge.

Ifølge fagbladet har konsulenthuset desuden lavet flere regnefejl. Den største skyldes, at Esbjerg Kommune indberettede et for højt tidsforbrug. En anden fejl er, at private daginstitutioner tages med i regnestykket. Ifølge Mogens Jin Pedersen er der snarere tale om, at kommunerne fremover ville skulle have brugt mellem to og syv ’effektive årsværk’ på landsplan på opgaven med at viderebringe normeringstallene på institutionsniveau.

Rapporten blev blandt andet delt med pressen for at sætte fokus på bureaukratiske regler - og dannede i maj baggrund for historien ’Kommuner bruger hundredvis af ansatte på at udmønte beslutninger fra Christiansborg’ i Politiken.

'En dårlig undskyldning'

BUPL-formand Elisa Rimpler anklager KL for at manipulere og mener, at argumentet om afbureaukratisering er "en dårlig undskyldning for at slippe af med en opgørelse, der giver forældre og pædagoger mulighed for at se kommunerne efter i sømmene".

I en skriftlig kommentar forsvarer KL undersøgelsens hovedkonklusion, samtidig med der tages forbehold for tallenes nøjagtighed.

"Vi anerkender fuldt ud, at der er tale om en mindre undersøgelse, hvor antallet af deltagende kommuner er lavt. Dels har formålet dog ikke været at nå frem til millimeterpræcise opgørelser, men generelt at undersøge, om nye statslige regler generelt skaber mere administration i kommunerne. Og dels er vi meget bevidste om ikke selv at belaste kommunerne med ekstra administration, da det kræver mange ressourcer at indsamle og validere de pågældende data," skriver Jane Møller Pedersen, kontorchef i KL's økonomiske sekretariat, til Børn&Unge.

"Vi har tiltro til analysedesignet og til, at der i analysen er foretaget en grundig indsamling og validering af data. Selv med de forbehold, som følger af undersøgelsens størrelse og omfang, er der ikke tvivl om, at kravet om opgørelser af minimumsnormeringer på institutionsniveau har øget den administrative belastning af kommunerne," lyder det fra KL.

Samråd på vej

I flere politiske partier og organisationer føler man, at KL har brudt deres tillid. SF, der sammen med Enhedslisten og Alternativet i juni forgæves forsøgte at bevare opgørelsen på institutionsniveau, kommer til at kalde børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye i samråd som konsekvens af afsløringen.

"Nu ser vi, at KL har ført sig frem med den slags påstande, selvom deres egen analyse har vist, at det her ikke er bureaukratisk over tid. Jeg synes simpelthen ikke, det er i orden," siger gruppeformand Jacob Mark (SF) til fagbladet.