Både hos Nordea og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) skønner man, at økonomien for 2025 vil gå nogenlunde, som økonomerne i Økonomiministeriet forudser i Økonomisk Redegørelse fra august i år.

Hvis alle tre parter får ret i deres skøn, kan man bruge redegørelsen fra august, når man skal beslutte sig for at selvbudgettere i kommunerne, fordi den nationale økonomis stand har betydning for skatteniveauet hos borgerne.

"Vores egen forventning er at have en vækst, der er lidt i underkanten af det, som der lægges op til i den seneste økonomiske redegørelse," siger Helge J. Pedersen, der er cheføkonom hos Nordea til NB-Økonomi.

Det samme siger cheføkonom hos AE-Rådet Sofie Holme Andersen.

"Vi ligger rimelig meget det samme sted som økonomisk redegørelse. Vi har en højkonjunktur, der er ved at være slut, og det er økonomien lige så stille ved at tilpasse sig til," siger hun.

Hos AE-rådet tilføjer man en interessant pointe, hvor de dog er uenige med Økonomisk Redegørelse. Det er de, når det drejer sig om beskæftigelsen. Hos tænketanken mener man nemlig, at den høje beskæftigelse vil holde niveauet højt, hvor man i Økonomisk Redegørelse mener, at den har toppet og vil gå en smule tilbage i 2025. Hvis AE-rådet ikke får ret, så kan det alt andet lige få en effekt i nogle kommuner på både skat og overførsler, alt efter hvor i landet beskæftigelsen falder, og ledigheden eventuelt stiger.

Hvis AE-rådet omvendt får ret, så kan det betyde en forbedring i skatteindtægterne for nogle kommuner i forhold til det, som Økonomisk redegørelse lægger op til, som har betydning, når man gør sig overvejelser om at selvbudgettere.

Man skal i den forbindelse lægge mærke til, at Økonomisk Redegørelse kun forudser et meget lille fald i beskæftigelsen på 5.000 personer.

Prognose for beskæftigelse

Der, hvor AE-rådet er uenige med Økonomiministeriets prognose, er på den private beskæftigelse.

"Vi tror, at beskæftigelsen nogenlunde kan opretholdes også i 2025, fordi vi regner med, at det offentlige vil ansætte lidt flere, og den private beskæftigelse vil gå en lille smule ned," siger Sofie Holme Andersen og tilføjer:

"Modsat så mener man i økonomisk redegørelse, at den samlede beskæftigelse vil falde lidt. De har også en stigning i den offentlige beskæftigelse, men de har et større fald end os i den private beskæftigelse."

Hos Nordea understreger man, at mange økonomer de seneste år har haft meget svært ved at ramme mere præcist på prognoserne, når det kommer til de generelle økonomiske prognoser for Danmark. Det er der især én forklaring på.

Beskæftigelsen har været ét af de områder, der har været svære at forudse. De seneste år har mange spået faldende beskæftigelse og stigende ledighed, men beskæftigelsen er kun forsat op.

"Det er blevet sværere at lave prognoser fra dansk økonomi i al almindelighed som følge af medicinalindustriens stigende betydning. Den tegner sig efterhånden for en rigtig stor del af den samlede bruttoværditilvækst i Danmark og har haft en meget stor indflydelse på den økonomiske vækst over de seneste par år," understreger Helge J. Pedersen.  

"Da industriproduktionen inden for farma også svinger meget fra kvartal til kvartal, så kan det efterhånden få en så stor betydning, at man ikke ved hvilket ben, man skal stå på, fordi kvartalstallene kan være meget påvirket af en enkelt branche. Det er nok også derfor, at der er så store udsving fra de forskellige prognosemagere herhjemme for tiden."