Flere kommuner er ikke trygge ved at kanalisere den ekstraordinære finansieringshjælp, som SVM-regeringen har givet kommunerne, ind i den direkte drift til velfærd.

Det skyldes, at likviditetshjælpen fra finansminister Nicolai Wammen (S) er et foreløbigt engangsbeløb. Men Wammen går ud fra, at man kan se hjælpen i de kommende budgetter.

"Jeg har bestemt et ønske om at give kommunerne de bedste forudsætninger for at levere god velfærd, og regeringen har sammen med KL indgået en økonomiaftale for 2025, som giver det største realløft i mere end 15 år," skriver Nicolai Wammen til NB-Økonomi.

"Regeringen har efterfølgende tilført kommunerne 2,5 mia. kr. i ekstra likviditet, fordi der i år har været en helt særlig situation, hvor en række kommuner har givet udtryk for store problemer. Det har lettet mange kommuners udfordringer, og det går jeg ud fra også vil afspejle sig i de kommende beslutninger og budgetter.”

På Christiansborg er der nogle steder den fordom om borgmestre og kommuner, at de altid brokker sig over, at der ikke er flere penge. I budgettet for 2025 fik de både den højeste løft af servicerammen på 3,2 mia. kr. og tilført likviditet for 1,8 mia. kr. plus dækning af grundskyld på 0,7 mia. kr.

Men kommunerne fik rent faktisk reduceret sin finansiering med 1,8 mia. kr. som et varigt beløb, og regeringen har kun tilbageført de 1,8 mia. kr. som et engangsbeløb.

Den lange bane

Det er interessant, hvad Wammen ønsker at gøre på den lange bane. Kommunerne står nemlig med den udfordring, at selvom de er taknemmelige for, at noget af finansieringen er blevet tilbageført i 2025, så tør de ikke at bruge dem på varige udgifter.

Derfor taler flere om at spare og polstre likviditeten, så man er bedre rustet til den slags overraskelser i de kommende år. Alternativt at bruge pengene på anlæg, fordi det er engangsudgifter.

Wammen henviser til pressemødet, hvor finansloven blev præsenteret.

"Det er vigtigt at sige, at vi laver kommuneaftalerne ét år ad gangen... Vi er opmærksomme på, at der også er noget, der hedder 2026, 2027 og 2028, så nu vil vi tage en dialog med kommunerne om, hvordan vi skal håndtere det klogest," sagde han på pressemødet 30. august.

Det hjælper dog ikke kommunerne her og nu, da de skal aflevere budgetter for 2025 senest i midten af oktober i år, hvor dialogen og en løsning mellem regering og KL næppe er på plads.