
Den nye befolkningsprognose betyder, at det demografiske træk reduceres med 2,5 mia. kr. frem mod 2030. - Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Lavere demografisk træk frigør 2,5 mia. kr.
Færre børn og flere ældre betyder samlet set et markant lavere demografisk træk i kommunerne, mens det stiger marginalt i regionerne. Det viser Finansministeriets opdaterede 2030-forløb.
Udgivet: 09/09/2024
Det demografiske træk i kommunerne reduceres på baggrund af den nye befolkningsprognose med 2,5 mia. kr. over årene 2026-30. I regionerne er der kun en samlet ændring på 0,25 mia. kr., fordi den største ændring i befolkningsprognosen sker på børnetallet, som ikke påvirker sundhedsudgifterne voldsomt.
Det reducerede demografiske træk betyder på den ene side, at kommunerne får tilført færre midler i økonomiaftalerne til at dække det demografiske træk. På den anden side frigøres der midler inden for det økonomiske råderum, som kan bruges til blandt andet velfærd.
Det samlede råderum er ikke blevet genberegnet i forbindelse med opdateringen af 2030-forløbet, men efter indregning af politiske aftaler opgøres råderummet til 38,5 mia. kr., der skal dække det demografiske træk og fremtidige politiske prioriteringer frem mod 2030.
(Artikel fortsætter under tabel)
Især det demografiske træk i kommunerne reduceres
Det er i høj grad det demografiske træk på de udgifter, som kan afgrænses til kommuner, der nedjusteres frem mod 2030, da det særligt er det demografiske træk på udgifter til dagpasning og folkeskolen, som nedjusteres.
Der forventes flere ældre frem mod 2030, fordi dødeligheden er faldet, og det er det, der er baggrunden for den svage stigning i det demografiske træk i regionerne, fordi der er høje sundhedsudgifter for ældre.
Fordeling af det demografiske træk
“Det demografiske træk er som udgangspunkt ikke sektorfordelt på kommuner, regioner og stat. Finansministeriet foretager imidlertid med usikkerhed en grov fordeling af udgiftsområderne på det individuelle offentlige forbrug (Kommuner: Folkeskole, dagtilbud, hjemmehjælp, plejehjem, handicapområdet, personer med særlige behov, beskæftigelsesindsats samt kommunal sundhed. Regioner: Hospitaler, sygesikring og medicin. Stat: Undervisning (bl.a. gymnasier og videregående uddannelse, men ekskl. folkeskole) og kultur, fritid mv.).”
Kilde: Finansministeriets opdaterede 2023-forløb, august 2024
Sidst opdateret: 09/09/2024 - 11:36










































