Anlæg af veje er 25 procent dyrere i dag end for fem år siden.

Anlæg af veje er 25 procent dyrere i dag end for fem år siden. - Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Høje anlægspriser belaster anlægsrammen

Det er stadig dyrt at få lagt ny asfalt på vejene og renoveret institutioner. Det betyder, at selvom anlægsrammen blev løftet i 2025 for både kommuner og regioner, kan det blive svært at få plads til planlagte projekter inden for anlægsrammen.

Udgivet: 09/09/2024

Pia Paarup Krebs

Redaktør

Del artiklen:

Selvom priserne på anlægsarbejde ikke længere stiger så meget som i 2020 og 2021, ligger de fortsat højt. I forhold til 2. kvartal 2019 ligger priserne i dag (2. kvartal 2024) omkring 25 procent højere. Og det seneste år er priserne steget med tre til fire procent.

Kun for jern- og betonkonstruktioner er priserne på det seneste faldet eller været uændrede.

Dermed er det ikke blevet nemmere at få gennemført anlægsprojekter til de budgetter, de oprindeligt blev planlagt efter. Tværtimod vil der ved budgetlægningen for 2025 være brug for at revurdere og udskyde projekter, så anlægsrammen kan overholdes.

På et borgmestermøde i sidste uge kom det frem, at anlægsrammen står til at blive oveskredet især i 2024, hvis ikke kommunerne holder igen på anlæg, men den er også overskredet i de foreløbige budgetindmeldinger til KL for 2025.

Fik du læst?

Borgmestermøde: Anlægsrammen overskrides voldsomt i 2024 og 2025

Der er heller ikke udsigt til, at en afmatning af dansk økonomi vil få priserne i anlægsbranchen til at falde. Den sammensatte konjunkturindikator for bygge og anlæg har været svagt stigende siden efteråret 2022.

I grafikken herunder kan du se prisudviklingen for anlæg af veje og for de driftsudgifter, der knytter sig til anlægsprojekter (lastvognskørsel, brændsel, løn mv.)

Fakta

Omkostningsindeks for anlæg

Tallene er trukket fra Danmarks Statistiks tabel BYG61 i perioden 2. kvartal 2019 til 2. kvartal 2024. Indeks er 2015=100.

Sidst opdateret: 09/09/2024 - 11:32

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]