I den seneste Økonomisk Redegørelse nedjusteres prognosen for prisstigningerne i 2024. Økonomiminister Stephanie Lose (V) præsenterede den samlede prognose fredag d. 29. august.

I den seneste Økonomisk Redegørelse nedjusteres prognosen for prisstigningerne i 2024. Økonomiminister Stephanie Lose (V) præsenterede den samlede prognose fredag d. 29. august. - Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Lavere inflation giver råderum i kommuneøkonomien i 2024

Efter midtvejsreguleringen i forbindelse med økonomiaftalen er inflationen fortsat med at falde. Det giver et varigt ekstra råderum i den kommunale økonomi på 200 mio. kr.

Udgivet: 04/09/2024

Pia Paarup Krebs

Redaktør

Del artiklen:

Det fortsatte fald i inflationen er godt nyt for kommuneøkonomien. Da økonomiaftalen blev indgået i maj, så det ud til, at inflationen i år ville lande på 2,1 procent, men skønnet her efter sommeren er nu nede på 1,8 procent - altså 0,3 procentpoint lavere.

Det ses af Økonomisk Redegørelse, august 2024, som blev offentliggjort fredag d. 29. august.

Et simpelt regnestykke siger, at det vil lette de kommunale budgetter med omkring 200 mio. kr. Beregningen tager udgangspunkt i tidligere beregninger fra KL, som viser, at ét procentpoint afvigelse på forbrugerpriserne svarer til cirka 6-700 millioner kroner.

Lettelsen er varig, fordi der ved midtvejsreguleringen blev sat punktum for reguleringen af 2024 økonomien. Det vil sige, at der ikke senere vil blive reguleret for løn- og prisstigninger, der afviger fra skønnet ved midtvejsreguleringen. Og lettelsen kommer i forlængelse af den gevinst på 6-700 mio. kr., som kommunerne fik i 2023.

Man skal være opmærksom på, at det frem mod december kan gå den anden vej, så kommunerne ikke får en gevinst, men et tab eller gå i nul. Men kommunerne kan også være heldige, at gevinsten når at blive endnu større end de 200 mio. kr., når man kender de faktiske tal.

Fik du læst?

Så er tallene her: Kommunerne vinder over halv milliard på lav inflation

Skøn for prisudviklingen frem til august

Den endelige og præcise effekt på kommunernes økonomi afhænger af den "kurv af varer", der ligger i kommunernes indløb, og som afviger fra forbrugerprisindeksets sammensætning.

I tabellen herunder kan du se skøn for prisudviklingen i 2024 og 2025 ifølge de økonomiske redegørelser fra maj og august.

Skønnet for lønudviklingen er baseret på de overenskomstmæssigt aftalte lønstigninger inkl. skøn for udmøntningen fra reguleringsordningen på baggrund af skønnet for den private lønstigningstakt, men ekskl. skøn for reststigningen. Skønnet er derfor uændret i forhold til maj-prognosen.

Pris- og lønreguleringen af kommunernes serviceramme sker kun én gang i budgetåret ved midtvejsreguleringen og bliver ikke efterreguleret, når den endelige prisstigning kan beregnes. Det betyder, at kommunerne beholder en eventuel gevinst, ligesom de selv har skullet håndtere et tab, som det skete i 2022.

Den ændrede prognose for 2025 har umiddelbart ingen effekt, men i forbindelse med midtvejsreguleringen for 2025 vil der foreligge et opdateret skøn i Økonomisk Redegørelse, maj 2025, som kommunernes økonomi vil blive reguleret efter.

Sidst opdateret: 04/09/2024 - 11:40

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]