Efter at finansminister Nicolai Wammen (S) fredag i sidste uge oplyste, at der kommer en håndsrækning på 2,5 mia. kr. til kommunerne som et engangsbeløb, at der alligevel en del kommuner, der oplyser til NB-Økonomi, at de stadigvæk skal spare i 2025.

En del kommuner rammes af, at det beløb, som blev taget i finansiering fra kommunerne på op mod 3,2 mia. kr. plus skæv grundskyld, ikke svarer til de penge, der kommer tilbage. Derudover er kompensationen ikke tildelt efter, hvor meget kommunerne hver især mistede.

"Kommuneøkonomi er blevet til en omgang russisk roulette. Vi er én af dem, der har fået kuglen. De her tal er jo vanvittige," siger borgmester i Helsingør, Benedikte Kiær (K), der også kritiserer, at der igen kommer en halvfærdig løsning så tæt på budgetprocessen, frem for at løse udfordringerne strukturelt. "Det er nogle helt uhørte arbejdsvilkår".  

Helsingør Kommune skal efter en håndsrækning på 54,5 mio. kr. - som primært skyldes kompensation for skæv grundskyld - stadigvæk finde en besparelse på 57 mio. kr., selv hvis de både hæver skatten og trækker på kassebeholdningen.

Kommunen er langt fra den eneste, der stadigvæk står i problemer. NB-Økonomi har derudover talt eller skrevet med borgmestre fra Kerteminde, Nyborg, Hørsholm, Vejen, Frederiksberg, Greve og Roskilde, som alle står i den situation, at håndsrækningen fra regeringen ikke rækker så langt, at de kan undgå at spare i 2025.

Det betyder også, at de kommuner ikke kan investere markant i velfærden, som er det, som SVM-regeringen ønsker.

"Udgangspunket er, at vi havde et minus på 70 mio. kr. i 2025, Nu har vi så fået 29 mio. kr. tilbage af regeringen. Så vi har stadigvæk en udfordring," siger Tomas Breddam (S), som er borgmester i Roskilde Kommune. Han tilføjer, at økonomiaftalen ellers skulle have givet kommunen mulighed for at løfte servicerammen med hele 54 mio. kr., men det bliver der ikke noget af.

I Vejen Kommune er man ligeledes virkelig hårdt ramt, hvilket dog især skyldes stigende udgifter på socialområdet. Her havde man håbet på enten særtilskudspuljen eller lånepuljerne, men de fik afslag alle steder.

"Vi ender på 60 mio. under servicerammen, og vi er langt langt under anlægsrammen. Der bliver en større ulighed i den velfærd, som kommunerne kan tilbyde," siger borgmester Frank Schmidt-Hansen (K), som også lægger op til at hæve skatten for 40 mio. kr.

Engangsbeløb kan ikke bruges til drift

Flere borgmestre mener ikke, at det er så let at bruge en engangshåndsrækning fra regeringen til drift, når man ikke kan få klart svar på, om der også kommer penge de kommende år. Hvis ikke pengene kommer, står de bare med en lige så stor spareudfordring til næste år.

"Jeg kan godt forestille mig, at langt de fleste penge, der kommer ud til kommunerne, ikke bliver brugt på den måde, som regeringen drømmer om, fordi det er engangspenge. Alternativt vil kommunerne bare udskyde problemerne i et år," siger Kasper Ejsing Olesen (S), borgmester i Kerteminde Kommune. "Til gengæld kan det være, at anlægsrammen bliver fyldt godt op, fordi det er engangspenge."

Det sidste kan give kommunerne samlet set en udfordring, fordi kommunerne har haft en tendens til at bruge flere penge på anlægsrammen, end de har fået fra regeringen. Det vil næppe falde i god jord hos hverken finansminister Nicolai Wammen eller indenrigsminister Sophie Løhde (V).  

"Det duer ikke, at vi står i samme situation til næste år," siger Frederiksbergs borgmester Michael Vindfeldt (S). "KL bør få et bedre overblik, da økonomiaftalen er en god aftale, men den rammer kommunerne enormt skævt. Det trækker kommunerne langt fra hinanden. Vi er nødt til fremover i KL at se på, hvordan pengene fordeler sig, når man putter det ind i maskinen for at kunne sige noget om, hvorvidt en økonomiaftale er god."

I Greve Kommune får man fire millioner kroner i finansieringstilskud.

"Jeg appellerer til, at vi én gang for alle får skabt en udligning, der er fair. Vi skulle jo nødigt ende i en situation, hvor det som kommune kan betale sig at gå efter en økonomi, der er så dårlig, at man kan få fra særtilskudspuljen," siger Greves borgmester Pernille Beckmann (V).  

I Nyborg Kommune skal man omprioritere, og der vil derfor være nogle, som oplever, at kommunen kan øge udgifterne, men andre som vil opleve besparelser. Men pengene fra regeringen vil de ikke nødvendigvis mærke noget til på grund af usikkerheden.

"Det er jo engangspenge, så derfor kan det være svært at bruge dem, så jeg kommer ikke udenom at justere på driften," fastslår borgmester Kenneth Muhs (V).  

Trods kritik - borgmestre roser regeringen for at lytte

Selvom de fleste borgmestre er bekymret for, om problemerne løses varigt, vil mange også gerne rose regeringen.

"Jeg er glad for, at man fra regeringen side lyttede og forsøgte at gøre noget for at rydde op på de uligheder, der er i det kommunale system," siger Kasper Ejsing Olesen.

Det er hans socialdemokratiske kollega på Frederiksberg enig med ham i.

"Når man kritiserer højlydt, så skal man også rose, når der sker noget. Så jeg vil gerne rose både finansministeren, skatteministeren og indenrigsministeren, fordi de har lyttet," siger Michael Vindfeldt.