Efteråret står for døren, og i kommunerne har byrådsmedlemmerne sat sig om forhandlingsbordet, hvor der skal prioriteres penge i næste års budget. I mindst en håndfuld kommuner har der været overvejelser om at lade kommuneskatteprocenten stige. Den gennemsnitlige kommuneskatteprocent i 2024 er 25,1.

Det bliver ikke en gratis omgang, hvis for mange kommuner vælger at hæve skatten og for få vil sætte skatten ned. Skulle det ske, at kommunerne samlet set hæver skatten, så vil staten nemlig sænke kommunernes bloktilskud i en sanktion, der rammer alle kommuner.

Der er fem kommuner, som går med overvejelser om at hæve skatten. Det drejer sig om Esbjerg, Helsingør, Vejen, Hørsholm og Randers.

Forstå hvordan på tre minutter her.

Man skal dog være opmærksom på, at hvis regeringen finder en løsning på den kommunale finansieringskrise, som blev skabt med økonomiaftalen for 2025, så kan kommunerne tage skattestigninger af bordet igen.

Esbjerg: Et nødvendigt redskab

I Esbjerg skal man finde besparelser for omkring 120 millioner kroner - og den økonomiske situation er så alvorlig, at kommunekassen kan gå i minus næste år, hvis der ikke gøres noget ved problemet, skriver JydskeVestkysten.

Det har fået borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) til at åbne op for at hæve skatten. Et værktøj som han helst vil undgå, fortæller han, men:

"Vi befinder os i en fuldstændig urimelig situation, og hvis vi skal have budgettet til at hænge sammen og kunne levere de ydelser, som borgerne har krav på, så kan en skattestigning blive et nødvendigt redskab," siger han til JydskeVestkysten.

Lige nu ligger kommunens skatteprocent på 25,8.

Helsingør: Skattestigning er ikke en universal løsning.

På Sjælland er skattestigninger også på tale. I Helsingør er der huller i kommunekassen, og det har fået flere partier i byrådet til at indstille sig på en skattestigning. Her har blandt andet lavere indtægter fra indkomstskat og grundskyld skabt et behov for besparelser på cirka 100 millioner kroner i 2025.

Til Sjællandske Nyheder fortæller 2. viceborgmester Thomas Horn (S), at man ser en moderat skattestigning som supplement til at få budgettet til at gå op.

Mere tilbageholdende er den konservative borgmester Benedikte Kiær, der pointerer, at Helsingør Kommune kan ende med en af landets højeste skatteprocenter, og at skattestigningen potentielt kan udløse andre problemer som følge af ulighed blandt borgerne.

Hun afviser dog ikke idéen.

"I forhold til at sætte skatten op har vi det sådan, at alle muligheder skal i spil for at håndtere 2025-budgettet. På den anden side skal ingen tro, at man bare kan klare det hele med højere skatter," siger hun til Sjællandske Nyheder.

Thomas Horn medgiver, at en skattestigning rammer social skævt, men mener, at det samme gælder store besparelser, der primært rammer udsatte og børnefamilier.

Helsingør har en skatteprocent på 25,52.

Vejen: Villig til at risikere dummebøde

Ifølge borgmester Frank Schmidt-Hansen (K) ser det dystert ud for økonomien i Vejen, skriver JydskeVestkysten. 

Den holdning deler 1. viceborgmester Jørgen Thøgersen (S), der fortæller til mediet, at kommunen i hans optik er underfinansieret på grund af lav skatteprocent og lav grundskyld - og det går ud over kernevelfærden.

"Der kan man på et tidspunkt tage en principiel diskussion, om vi skal rive det plaster af og så hæve skatten uden at få lov, og så kommer der strafafgift," siger han og tilføjer, at han ikke påtænker at bringe emnet direkte ind i budgetforhandlingerne.

Vejen Kommune har en skatteprocent på 25,33. Det er en af de laveste i Region Syddanmark.

Jørgen Thøgersen estimerer, at man ville have 100 millioner kroner mere i kommunekassen, hvis skatteprocenten var på 26,3 procent, altså den samme som i nabokommunen Haderslev.

"Hvis man skal have ekstra indtægter i en kommune, så er der jo stort set kun skatten," siger han og understreger, at han ikke har et ønske om at gøre Vejen til en af de højest beskattede kommuner.

At kommunerne kan få en dummebøde, hvis Vejen ender med at hæve skatten, risikerer Jørgen Thøgersen gerne. Han fortæller, at hvis man havde lavet en skattestigning for flere år siden, så ville der i dag være en økonomi, som man kan drive en kommune for.

Hørsholm: Forsat blandt landets lavest beskattede

I Hørsholm Kommune er der uenighed om, hvorvidt en skattestigning er en god idé.

Her har de socialdemokratiske byrådsmedlemmer Marcus Guldager og Caroline Victoria Christensen i et debatindlæg hos Sjællandske Nyheder luftet idéen om at hæve skatten med 1 procentpoint.

Det vil ifølge byrådsmedlemmerne give 32 millioner kroner at løfte velfærden for, mens kommunen fortsat vil have en af landets laveste skatteprocenter.

Den idé afviser borgmesterkandidat og byrådsmedlem Ann Lindhardt (V) på det pureste. Hun ønsker i stedet et skattestop eller, om muligt, en sænkelse af skatten.

"Lad mig slå det fast med syvtommersøm: Venstre vil IKKE stemme for en skattestigning," skriver hun - ligeledes i et debatindlæg i Sjællandske Nyheder.

Hørsholm Kommune har en kommuneskat på 23,7 procent i 2024. Det er en af de laveste i landet.

Randers: Økonomien skal forbedres

I Randers Kommune er man ramt af mange udfordringer. Ud over Nordic Waste-sagen, som er i en liga for sig, så er kommunens økonomi ifølge borgmester Torben Hansen (S) udfordret på to områder.

Det ene drejer sig om overførselsindkomster, som eksempelvis kontanthjælp og førtidspension. De udgifter er steget betydeligt. Derudover er der en stor ubalance på socialområdet på grund af dyre enkeltsager. Samtidig er kommunen også ramt af en teknisk reduktion på baggrund af refusionsordningen på dyre enkeltsager, som går ud over alle kommuner i 2025. En sag regeringen dog prøver at løse.

"Vi skal have forbedret kommunens økonomi med omkring 140 mio. kr. i 2025 - på den ene eller anden måde," skriver Torben Hansen til NB-Økonomi.

Kan skattestigninger komme på bordet i den forbindelse?

"Det kan ikke udelukkes," skriver han til NB-Økonomi.

Randers Kommune har en kommuneskat på 25,8 procent i 2024.