Af Martin Damm, formand for KL, og Kristian Vendelbo, adm. direktør i KL

Økonomiaftalen for 2025 er en god aftale. Dét er indiskutabelt. Målt i kroner og ører indeholder aftalen den største stigning i servicerammen i 15 år. Aftalen giver kommunerne under ét nogle muligheder, som vi ikke har haft i en lang årrække. Muligheder for at begynde at styrke og udvikle velfærden.

Men som vi også kommunikerede, allerede da aftalen blev præsenteret og i den efterfølgende proces og dialog med kommunerne, så løser den ikke alle udfordringer. For som vi heller aldrig har lagt skjul på, så er den kommunale økonomi udfordret, og det har den været i mange år. Og det vil derfor heller ikke være alle kommuner, som kommer til at udvikle velfærden til næste år. Det er et langt sejt træk. Men aftalen er et første skridt i et mere grundlæggende sporskifte, hvor vi – og især regeringen – prioriterer velfærden.

Den kommunale økonomi er meget kompleks. De tekniske spidsfindigheder kan slet og ret være svære både at forklare og forstå. Og det gælder ikke mindst, når vi taler om balancetilskud og refusionsindtægter. Vi vil alligevel her gøre et forsøg på at forenkle det komplekse:

Kommunernes aftale giver samlet set kommunerne flere penge i 2025 til velfærd end i de år, der gik forud. Aftalen gælder for kommunerne under ét. Men når man ser det fra en enkelt kommunes perspektiv, så er der mange bevægelser, som har betydning for indtægterne og udgifterne. Fx hvis befolkningstallet går op eller ned, hvis der kommer ændringer i udligningen, eller hvis refusionsindtægterne stiger eller falder. Nogle kommuner vil opleve, at de får færre penge på nogle områder, mens andre får flere. Og omvendt.

Det er som sagt en meget forenklet forklaring. Der er helt sikkert brug for en dybere forståelse, når man skal arbejde med økonomien i den enkelte kommune. Derfor kommunikerer vi med vores medlemmer, fra det øjeblik aftalen er indgået. Netop for at understøtte deres proces. Når ting er komplekse, skal man gøre sig umage med at forklare sagens kerne. Det kan vi utvivlsomt gøre endnu mere og bedre. Og det vil vi rigtig gerne. Vi har allerede dialog med vores medlemmer om aftalen og den budgetproces, der nu venter. Og den dialog vil fortsætte og også intensiveres i den kommende tid, når budgetkabalen skal gå op.

Men vi må på det kraftigste tage afstand fra de helt urimelige påstande om, vi i KL skulle have hemmeligholdt oplysninger for kommunerne.

Der er intet hemmelighedskræmmeri over årets økonomiaftale, det er blot virkelig teknisk og kompliceret stof. Derfor gør vi også meget ud af den tekniske rådgivning til kommunerne og gennemgangen af aftalens indhold og forudsætninger. For den enkelte kommune kan billedet godt afvige fra gennemsnittet. Men det ændrer ikke på, at pengene under ét passer – og at årets økonomiaftale er en god aftale og første skridt i et sporskifte.