Genoptag økonomiforhandlingerne, og forbedr finansieringen af kommunerne, så flere kan få glæde af, at serviceloftet i 2025-aftalen forhøjes med 3,2 milliarder kroner.

Dette opsigtsvækkende ønske fremsætter fire fynske S-borgmestre i et debatindlæg i Fyens Stiftstidende. Opfordringen knytter sig til de tekniske nedjusteringer, som mange kommuner ikke var opmærksomme på, da økonomiaftalen blev præsenteret 31. maj.

"I praksis betyder det, at de rige kommuner, der har penge på kistebunden, har fået lov til at bruge markant flere penge på velfærd, mens de fattige kommuner – hvortil de fleste fynske hører – skal igennem nye, store sparerunder i 2025," skriver borgmestrene fra Kerteminde, Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Ærø og slutter af med at opfordre til nye forhandlinger.

"Vi har meget svært ved at tro, at det har været intentionen fra regeringens og KL’s side, da de indgik aftalen om kommunernes økonomi for 2025. Og vi vil derfor opfordre til, at forhandlingerne genoptages, så man kan finde en løsning på finansierings-problemet, så alle landets kommuner – og ikke kun de rigeste – kan forbedre velfærden for deres borgere til næste år".

Problem med retorikken

I debatindlægget forklarer borgmestrene, at frustrationen over aftalen blev vakt, da de i starten af juli læste Indenrigsministeriets udmelding om kommunernes indtægter i 2025. Her indså de, at kommunerne står foran "markante besparelser" ved budgetforhandlinger.

"Den retorik, vi oplevede i forbindelse med indgåelsen af kommuneaftalen, passer slet ikke overens med den virkelighed, vi oplever," skriver borgmesterkvartetten.

Borgmestrene oplyser i debatindlægget, at de har skrevet til regeringstoppen, at der med baggrund i virkeligheden i deres kommuner ikke er sammenhæng mellem økonomiaftalens intention og den måde aftalen, som aftalen udmøntes på. 

Hvis ikke regeringen og KL er klar til at genåbne forhandlingerne om økonomiaftalen, så kræver Kertemindes borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) i en uddybende kommentar til NB-Økonomi, at regeringen indfører en kompensationsordning for de hårdest ramte kommuner efter samme model som i udligningsreformen. 

“Socialdemokratiets top skal vise, hvorfor de er gået ind i politik. De har sagt, at det er for at forbedre velfærden. Nu virker det som om, at det er kommet bag på dem, at en lang række kommuner i stedet skal gennemføre store besparelser på grund af de tekniske korrektioner af balancetilskuddet. Så må de kompensere de kommuner, som har lidt store tab. Alternativet er, at forskellen i serviceniveauet mellem rige og fattige kommuner bliver endnu større, og det er en forskel, som vil blive forstærket kommende år, fordi de rige kommuner får en større del af servicerammen."

Han retter samtidig en hård kritik mod både KL’s og regeringens forhandlere.

“Jeg kan ikke forstå, hvordan KL og Finansministeriet kan sidde med alle deres regnedrenge og -piger - som vel er nogle af de skarpeste i landet - uden at nogen har rejst det simple spørgsmål, hvordan økonomiaftalen vil påvirke de forskellige grupper af kommuner. Hvis de ikke har rejst det spørgsmål, så er de simpelthen ikke dygtige nok,” siger han.