SVM-regeringen er gået reformamok, og det vil påvirke kommunerne på en række områder fra den nære sundhed til jobcentrene.

NB-Økonomi har derfor lavet et overblik over den kommende politiske sæson, som skydes i gang her i august, hvor de politiske partier holder sommergruppemøder. Sæsonen varer fra andet halvår 2024 til første halvår 2025.

Ud over reformiveren er der en række møgsager, som regeringen skal tage stilling til. Det drejer sig eksempelvis om, hvorvidt regeringen vil udvide den midlertidige kompensationsordning, der er til kommuner, der taber på grundskyldsændringen.

Derudover vil budgetforhandlingerne i kommunerne igen i år være svære, fordi en række kommuner skal ud i store sparerunder, trods en økonomiaftale for 2025, som både KL og regeringen har fejret som en stor succes.

Formelt set åbner Folketinget først den første tirsdag i oktober, som i år falder 1. oktober, så der kommer ikke til at være lovbehandlinger før. Det er også her, lovprogrammet offentliggøres. Her kan man blandt andet læse, hvornår forskellige aftaler er sat til at blive stemt igennem. Det kunne eksempelvis være ældreloven.

To dage efter - om torsdagen - vil der være åbningsdebat, som nogle gange varer til ud på natten. Her er det vigtigt at holde øje med statsministerens åbningstale, hvor hun kan fremlægge vigtige dagsordener, som vil påvirke kommunerne.

Der er tre overordnede temaer, som vi har valgt at dele den nye politiske sæson op i:

• Økonomi
• Reformer
• Politiske ændringer

Økonomi resten af 2024

På økonomisiden er der en række ting, som er relevante for kommunerne at holde øje med.

Seneste i slutningen af september skal regeringen træffe beslutning om, hvordan den vil håndtere skatteministerens fejlagtige løfte til en række kommuner om, at de ville blive kompenseret for store tab på grundskyld via det kommunale udligningssystem. Det mest oplagte er, at regeringen forlænger den midlertidige kompensationsordning, som sidste år gav en hjælpende hånd til blandt andet Faaborg-Midtfyn og Næstved.

Prisen vil være under 50 millioner kroner, og det er trods alt en lav pris for at undgå stor ballade om nedskæringer i de ramte kommuner.

Lidt overraskende oven på en gunstig økonomiaftale for 2025, så er der en del kommuner, der alligevel rammes hårdt på økonomien og skal spare, når budgetforhandlingerne går i gang her i august og september. Det skyldes både, at selskabsskatterne og grundskylden rammer skævt, men reduktionen i balancetilskuddet vil også ramme de kommuner, som i forvejen har en lav likviditet.

Regeringen vil fremlægge en opdateret 2030-plan, fordi de har opjusteret det økonomiske råderum med 11 mia. kr. Derudover skriver Berlingske, at det økonomiske råderum kan blive opjusteret med yderligere to til tre mia. kr. De penge vil alt andet lige komme velfærden til gavn.

Budgetforhandlingerne kan godt skabe en del drama for regeringen, som har brug for at komme ind i en gunstig periode frem mod valget om to år. Ifølge en analyse i Politiken er der dog ikke iver i regeringen for at lukke endnu mere op for statskassen, selvom der kun er et år til et kommunalvalg, fordi man gerne vil opfattes som økonomisk ansvarlig.

I slutningen af året skal finanslovsudspillet for 2025 præsenteres. SVM-regeringen har haft for vane at uddele alle midlerne selv og kun haft en meget lille forhandlingsreserve til de resterende partier i Folketinget. Nu hvor de igen har indenrigspolitisk flertal, er der risiko for, at det samme vil ske igen.

Flere reformer i støbeskeen

Efteråret forventes at blive en travl reform- og forhandlingsperiode. Regeringen vil ifølge Lars Løkke Rasmussen (M) fremlægge en sundhedsreform i starten af september, hvilket han netop har afsløret tirsdag eftermiddag til Moderaternes sommergruppemøde. Han fastholder, at partiet ønsker at nedlægge regionerne, men at der ikke er stor appetit på det hos andre partier. Derudover mener han, at nogle kommuner er for små til at håndtere sundhedsopgaven. Mere konkret bliver han dog ikke.

Derudover vil beskæftigelsesministeren fremlægge et udspil til forhandlinger omkring en reform af beskæftigelses- og jobcenterområdet. Socialministeren skal lovbehandle en specialeplan på det specialiserede socialområde, men denne er endnu ikke fremlagt, så tidspunktet for selve lovbehandlingen kan skride. Børne- og Undervisningsministeren vil fremlægge en reform af ungdomsuddannelserne.

Samtidig skal andre reformer lovbehandles, og arbejdet omkring reelt indhold og implementering på plads. Det drejer sig blandt andet om ældrereformen og ældreloven, hvor muligheden for at få lokalplejehjem allerede skal gælde fra 1. januar 2025, og ældreloven skal træde i kraft 1. juli 2025.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har ligeledes varslet, at han vil fremlægge et flerårigt statsligt arbejdsprogram, som skal "understøtte opgavebortfald og begrænse statslig administration og bureaukrati,” har ministeren skrevet via Finansministeriet til NB-Økonomi tidligere på året. Det bliver ikke nødvendigvis en egentlig reform, men et skridt i retning af regeringens ønske om at afbureaukratisere som led i, at kommunerne også er blevet bedt om at spare på administrationen i økonomiaftalerne for 2024 og 2025.

KL's holdning har været, at man også skal spare i netop den statslige administration, fordi den genererer bureaukrati i kommunerne.

Hvilke politiske ændringer kan man forvente?

Regeringen fik genetableret det indenrigspolitiske flertal den 5. august, fordi et folketingsmedlem skiftede fra Radikale Venstre til Venstre. SVM-regeringen mistede ellers deres flertal i marts, da folketingsmedlemmet Mads Fuglede skiftede fra Venstre til Danmarksdemokraterne. Derfor har regeringen formentlig også større appetit på at få deres politik gennemført den kommende tid, før et valg skal afholdes senest i efteråret 2026.

Til finansloven sker det indimellem, at enkelte af de store velfærdsområder får midler. Men det er sjældent her, at store kommunaløkonomiske huller dækkes.

SVM-regeringen er både ramt af dårlige meningsmålinger og har haft en arbejdsiver, der bevirker, at de stort set er igennem regeringsgrundlaget. Derfor vil der formentlig komme, om ikke en revidering af regeringsgrundlaget, så et tillæg eller opdatering til det gamle grundlag fra december 2022.

Der har længe været tale om en regeringsrokade, hvor der kan komme nye ministre. Der skal findes en ny EU-kommissær, som må forventes at være én af de nuværende ministre. En rokade kan få betydning, hvis der kommer nye ministre på områder, der påvirker kommunerne. Kommer der eksempelvis en ny indenrigsminister, da Sophie Løhde (V) sidder med to tunge ministerposter, kan kommunerne få en minister, der ikke er godt inde i området. Så en eventuel rokade er værd at holde øje med.