Mange byråd vil i den kommende tid skulle igennem hårde prioriteringer i den kommunale hverdag på trods af en økonomiaftale, der gav et løft af servicerammen på 3,2 mia. kr. Det hænger blandt andet sammen med de tekniske justeringer af balancetilskuddet, der nedbringer kommunernes samlede finansiering.

En reduktion af finansieringen vil have meget forskellig effekt i landets kommuner. Det skyldes, at kommunernes økonomiske rammevilkår er forskellige, og at nogle kommuner i deres budgetlægning er begrænset af de indtægter, der kommer i kassen og ikke af servicerammen.

Betragter man isoleret den årlige balance i kommuneøkonomien vil det være omkring halvdelen af kommunerne, der ikke vil kunne øge serviceniveauet, når finansieringen ikke følger med. Men i styringen af den kommunale økonomi indgår en række forskellige parametre og hensyn, og det giver derfor ikke mening kun at se på en enkelt, når man skal vurdere hvilke kommuner, der vil være udfordret på finansieringssiden.

NB-Økonomi har her udvalgt fire forskellige parametre, der har betydning for byrådets handlemuligheder i budgetteringsfasen; det skattefinansierede resultat, likviditet, langfristet gæld og den kommunale skatteprocent.

74 kommuner er udfordret på mindst en af de nævnte parametre, mens det er 23 kommuner, der er udfordret på flere. De 23 kommuner kan du se af nedenstående liste:

Herunder kan du se tallene for de enkelte parametre.

Det skattefinansierede resultat

Det skattefinansierede resultat afspejler balancen mellem kommunens indtægter og udgifter. Det vil være rationelt for kommunen at gå i nul set over en længere tidshorisont, men der kan være gode grunde til at afvige i de enkelte år. For eksempel hvis der skal spares op til større udgifter, eller kommunen af historiske grunde har en stor kassebeholdning.

I kortet herunder kan du se din kommunes skattefinansierede resultat i gennemsnit de seneste to år.

38 kommuner har et negativt skattefinansieret resultat, mens det er 57 kommuner, der ligger under de 537 kr. pr borger, som er forøgelsen af servicerammen fra 2024 til 2025.

Det er særligt en række nordsjællandske kommuner, ø-kommuner og en række østjyske kommuner nord for Aarhus, der har haft et negativt skattefinansieret resultat.

Likviditet

Kommunens kassebeholdning er afgørende for, hvor robust økonomien er, og i hvilket omfang kommunen kan vælge at have underskud i en periode. Med en stor kassebeholdning vil en kommune ikke i samme grad være begrænset af en nedgang i finansieringen, men kan vælge at have et lavere, evt. negativt, skattefinansieret resultat i en periode.

Kortet herunder viser den gennemsnitlige likviditet ultimo årene 2022, 2023 og 1. kvartal 2024 på kommuneniveau.

Otte kommuner har en gennemsnitlig likviditet for hele perioden på under 3.000 kr. pr. borger. Det er et kasseniveau, hvor handlemulighederne er væsentligt indskrænket. I 1. kvartal 2024 er det 15 kommuner, der har så lav en likviditet.

I den anden ende af skalaen har 19 kommuner en kassebeholdning på over 10.000 kr. pr. indbygger set over hele perioden - 16 kommuner i 1. kvartal 2024.

Langfristet gæld

I den kommunale økonomi skal der også løbende passes renter og afdrag på gælden, og derfor er niveauet for den langfristede gæld af betydning for de kommunale frihedsgrader. Gældsniveauet kan dog også afspejle kommunens finansielle strategi og store frihedsgrader andre steder i den kommunale økonomi.

I kortet herunder kan du se niveauet for den langfristede gæld i din kommune.

Det er særligt yderkommuner (og ø-kommuner), der har en høj gæld, men også Albertslund og Gentofte ligger et godt stykke over gennemsnittet.

Skatteprocent

En mulig løsning, når enderne ikke kan nå sammen, kunne være at hæve skatten, selvom skatterne under ét - som det står i økonomiaftalen - skal holdes i ro. Her er der imidlertid nogle kommuner, der allerede er stødt mod loftet eller er tæt på, som du kan se i nedenstående kort.