OVERSKRIFT RETTET: Det fremgik af en tidligere version af denne artikel, at det socioøkonomiske indeks var stigende i Østdanmark. Dette er en fejl, og overskriften er nu rettet.Langt de fleste sjællandske kommuner, og specielt vestegnskommunerne, vil i 2025 modtage færre penge fra udligningen af udgiftsbehovet, end de gjorde i 2024.

Årsagen er den, at det socioøkonomiske indeks er faldende netop dér, og at indekset udgør en tredjedel af det samlede udgiftsbehov for kommunen, hvor alder udgør de sidste to tredjedele.

Et faldende indeks betyder, at kommunen får færre sociale udfordringer end gennemsnitskommunen, og derfor et mindre socioøkonomisk udgiftsbehov.

Det socioøkonomiske indeks består af en række kriterier, som skal afspejle borgernes socioøkonomiske status, for eksempel uddannelsesniveau og handicap, eller grundvilkår i kommunen. Det kan du læse mere om, her:

Tendens er den samme som tidligere: Indekset er faldende på Sjælland og er stigende i Vestdanmark.

Seks ud af de ti kommuner, hvor indekset er faldet mest, er beliggende på den københavnske vestegn. Det er også en vestegnskommune hvor faldet er størst fra 2024 til 2025. Nemlig Brøndby Kommune med et fald på 5,03.

I den anden ende af skalaen er det Nordfyns Kommune der ser den største stigning. Her er indekset steget med 2,95 fra 2024 til 2025.

Du kan se udviklingen i alle kommuner i kortet herunder:

(Artiklen fortsætter underkortet)

Men selvom Brøndby ganske vist er den kommune, hvor indekset er faldet mest, så er det stadig den kommune med det tredje højeste socioøkonomiske indeks. Helt præcist 166,27 for 2025. Generelt er det stadig kommuner i hovedstaden, Nordsjælland, samt øst-, vest- og Midtjylland, hvor det socioøkonomiske indeks er lavest, og hvor de sociale problemer er mindst.

Omvendt er indekset fortsat højest i kommuner på vestegnen samt i Sønderjylland, Vest- og Sydsjælland.