"Det er dyrt at være fattig."

Så kort lyder det fra Faxe Kommunes borgmester, Ole Vive (V), når snakken falder på økonomiaftalen for 2025, og om den lægger op til et højere serviceniveau eller ej.

Aftalen er nemlig, af bl.a. KL's formand Martin Damm, blevet beskrevet som et sporskifte i kommunalpolitikken. Nu skal der fremover køres ned ad vejen, der hedder velfærd, lyder det.

Men i flere af landets kommuner kan en slunken kommunekasse kaste grus i maskineriet og besværliggøre sporskiftet.

For selvom størstedelen af kommunerne har forbedret deres likviditet fra fjerde kvartal sidste år til første kvartal i år, så er antallet af kommuner med en likviditet under 3.000 kr. pr. indbygger stadig højt. Og for disse kommuner skaber det problemer både nu og længere frem i tiden:

"Lige nu holder vi igen på anlægsudgifter, men det er klart, der er en grænse for, hvor længe det kan fortsætte. Hvis ikke man får vedligeholdt og bygget nyt, så kommer der en meget stor regning i fremtiden. Det kræver investeringer", tilføjer Ole Vive.

Frygt for fremtidigt anlægsefterslæb

Også i Jammerbugt Kommune er man tilbageholden med at tale om sporskifte og højere service. Her er man stadig dybt afhængig af særtilskudspuljen, der med aftalen blev hævet til i alt 800 mio. kr.

"I forhold til økonomiaftalen er den jo basen for fremtiden, men der er et stort efterslæb fra de forrige år. Aftalen for 2025 skal have ros, men for at vi kan få vores budgetter til at hænge sammen, får vi brug for særtilskudspuljen til vanskeligt stillede kommuner. Vi ser ind i store udgifter, og særtilskuddet er stadig en forudsætning for serviceniveauet", siger borgmester Mogens Gade (V).

Også her er kommunen tynget af anlægsinvesteringer, der presser sig på, så hvis borgerne i Jammerbugt Kommune skal opleve et sporskifte og et øget lokalpolitisk råderum, bliver det først og fremmest på baggrund af lokale initiativer:

"Vi er stadig presset på anlæg, og problemet med det er, at det bliver dyrere, jo længere man udskyder det. Så aftalen flyder ikke med mælk og honning, men jeg anerkender den. Vores lokalpolitiske råderum skal vi selv finde, og det gør vi med lokale projekter." Det skal ifølge Mogens Gade styrke kassen over det næste år:

"Lige nu er likviditeten på vej op igen, og vi forventer at styrke kassen med yderligere 30-50 mio. kr. Likviditeten er på vej. Målet er omkring de 3.000 kr. pr. indbygger."

Prioriterer kassen

Og kassen er i højsædet flere steder. I Faxe Kommune bliver en sund likviditet prioriteret frem for et højere serviceniveau:

"Vi kommer fortsat til at have fokus på at styrke likviditeten, så det bliver ikke et kæmpe løft af serviceniveauet hos os. Vi er kommet ud af to år, 2022 og 2023, der har været rigtig hårde ved likviditeten. Vi er ikke i mål endnu, men det går langsomt fremad."

Ifølge borgmesteren er kommunen stadig så medtaget likviditetsmæssigt, at de igen i år søger om særtilskud. Også selvom det endnu ikke er lykkedes kommunen at få del i midlerne:

"Vi er stadig så pressede, at vi søger del i særtilskudspuljen igen. Den har vi endnu ikke fået del i, men vi er stadig pressede på kassen, så derfor søger vi."

Vil gerne slippe for ministerens ånde i nakken

I Langeland Kommune spøger behovet for anlægsinvesteringer også. Kommunen har en likviditet på under 1.000 kroner pr. indbygger, og derfor er den i Indenrigsministeriets søgelys. Ifølge borgmester Tonni Hansen (SF) er målet at komme over grænsen, og slippe ud af ministerens søgelys:

"Det er meget lidt festligt. Udviklingen på det specialiserede område bliver afgørende for vores lokale prioriteringer. Aftalen giver da noget ekstra nu, men vi er meget afhængige af særtilskudspuljen, og lige nu fokuserer vi på at snige os op over den tusindkroneseddel pr. indbygger, der gør, at ministeriet ikke ånder os helt så meget i nakken."