Inden byrådene lægger budgettet for 2025, bør de have et skarpt øje på 2027, som tegner til at blive et sjældent kaotisk år for et stort antal kommuner.

Fælles for alle kommuner er, at de kan se frem til en ekstraordinær negativ regulering af balancetilskuddet på cirka 2100 kroner på indbygger.

Derudover vil en række kommuner blive ramt af negativ efterregulering af grundskyldsindtægter, stigende kollektive skattesanktioner og akkumulerede skævheder i det kommunale udligningssystem.

Ingen kender af gode grunde de præcise tal og fordelingen på kommunerne, men risikoen er, at nogle kommuner kan få et tab på 5.000 kroner eller mere i 2027, og det vil den fattigste halvdel af kommunerne med en likviditet under 5.000 blive udfordret af, ligesom de 20 kommuner med en likviditet mellem 5.000 og 7.500 risikerer at gå fra velpolstret til udfordret på likviditeten på et splitsekund.

Derfor kommer der så stort et minus i 2027

Normalt vil en så stor ændring af balancetilskuddet blive opvejet at større skatteindtægter, udligning eller besparelser på eksempelvis overførsler. Men det vil ikke gælde for et stort antal kommuner, som helt enkelt skal starte budget 2027 med at hive 2.100 kroner pr. indbygger op af kassen, og så kommer de normale udfordringer med balancetilskuddet oveni.

Forklaringen skyldes primært tre forhold; selvbudgettering, højere selskabsskatter og skattesanktioner. Oveni kommer usikkerhederne vedrørende grundskylden.

Først og fremmest peger de seneste prognoser på, at de 82 selvbudgetterende kommuner vil få en samlet gevinst på ca. 12,2 milliarder kroner, hvoraf de 1,4 milliarder er indregnet i budget 2024. De 10,8 milliarder kroner vil blive modregnet i balancetilskuddet i 2027, og det svarer alene til et minus på 1800 kroner pr. borger.

Det skal bemærkes, at der på grund af genberegningen af udligningen i 2027 vil være usikkerhed om det præcise niveau for modregningen, men her tages udgangspunkt i de 10,8 milliarder.

Herefter bliver det afgørende, om og hvor meget de enkelte kommuner har tjent på selvbudgetteringen.

Det giver sig selv, at de 16 kommuner, som valgte statsgarantien, ikke har noget at opveje tabet med, og de bliver derfor ramt direkte af hele tabet.

For de selvbudgetterende kommuner vil nogen få en gevinst under gennemsnittet, og dermed vil de blive ramt af en del af faldet i balancetilskuddet.

I nedenstående artikel kan du se den aktuelle prognose, som viser, at det ud over 16 ikke selvbudgetterende kommuner kun vil være ni af de selvbudgetterende kommuner, som får et direkte tab efter modregning af ændringen i balancetilskuddet.

Modsat vil der være kommuner, som har vundet mere end landsgennemsnittet, og som vil stå tilbage med et plus, ganske enkelt fordi gevinsten overstiger tabet på balancetilskuddet.

Selskabsskat giver tab på godt 100 kroner pr. indbygger

De seneste prognoser viser, at staten i 2024 vil opkræve rekordhøje 112,1 milliard kroner, hvoraf kommunerne i 2027 får 14,24 procent svarende til 15,9 milliarder kroner, som helt efter reglerne bliver modregnet i balancetilskuddet.

Kommunernes indtægter på selskabsskatter i 2027 er 1,6 milliard større end i år, og derfor blive balancetilskuddet i 2027 alene af den årsag cirka 270 kroner mindre pr. indbygger.

Igen gælder det, at kommunens nettoeffekt er afhængig af, hvor stor en del af de ekstra 1,6 milliarder kroner, som lander i deres kommunekasse.

Det er normalt sådan, at kun omkring 18 kommuner får mere end landsgennemsnittet, mens de resterende kommuner får mindre, og dermed ikke kan opveje tabet af balancetilskud.

Alle kommuner med tab kan dog glæde sig over, at halvdelen af tabet dækkes af selskabsskatteudligningen, og derfor vil de værst stillede kommuner tabe cirka 135 kroner.

Næsten alle skattesanktioner er kollektive i 2027

Oveni tabet på balancetilskud på cirka 2000 kroner pr. indbygger, så skal alle kommuner også reservere et beløb omkring 140 kroner til at betale for skattesanktionen for alle kommunale skattestigninger fra 2022-2024, som i 2027 næsten alle vil være kollektive, fordi indfasningen til den tid vil være afsluttet.

Dertil kommer den kollektive andel af de kommende års skattestigninger, men det bliver næppe mere end 30-50 kroner, idet kun en mindre del vil nå at blive kollektive i 2027.

Så kommer århundredets kommunal økonomisk roulette oveni

Oveni de store reguleringer af balancetilskuddet kommer en kommunaløkonomisk roulette uden noget kendt sidestykke.

Kort fortalt har Folketinget vedtaget nye grundskyldspromiller for alle kommuner ud fra meget foreløbige og - har det vist sig - fejlagtige prognoser.

Det betyder, at alt peger på ekstraordinært store efterreguleringer i 2027, hvor kommunerne skal efterreguleres for både 2022, 2023 og 2024.

Når det bliver kaldt århundredets kommunaløkonomiske roulette, så er det, fordi fejlene i de opkrævede beløb er helt tilfældige, og for nogle kommuner kan efterreguleringen få en størrelse, som ganske enkelt kan blanke dem helt af.

2027 vil også gøre nogle kommuner meget rige

Mens mange kommuner risikerer at stå med en tom kasse eller det, der er værre, så vil der formentligt også være kommuner, som får så stor en gevinst på selvbudgettering, efterbetaling af grundskyld samt selskabsskat, at de ender med et stort plus, og dermed kan blive meget rige.

I den sammenhæng kan det spille ind, at de vækstkommuner, som står til en stor gevinst på selvbudgettering også ligger godt til at få en stor del af selskabsskatten, og hvis de så også vinder i ejendomsskattekasinoet, så kan det bliver en dramatisk forbedring af kommunens økonomi.