Landets kommuner skal igang med at ændre deres planer for daginstitutioner og skoler. Ifølge en ny befolkningsprognose fra Danmarks Statistik vil der allerede i 2025 være 3.500 færre børn under fire år end forudsat i sidste års prognose, og i 2030 vil der være 32.000 færre børn mellem nul og fire år.

Forklaringen på de markante fald er, at befolkningsprognosen nu kun regner med at hver kvinde får 1,69 barn mod hidtil 1,9.

Børnetallet har stor betydning både på kort sigt for planlægning af kapaciteten på børnepasningsområdet og på længere sigt for rekrutteringsudfordringerne på både det offentlige og det private arbejdsmarked. Det er derfor væsentligt, at prognoserne ikke rammer konsekvent ved siden af. Se nærmere nederst i artiklen om baggrunden for de nye fertilitetsforudsætninger.

I en række kommuner er børnetallet (0-4-årige) højere i 2025 i den nye prognose, men kun i tre kommuner er det stadig højere i 2030.

I kortet herunder kan du se ændringen i børnetallet (0-4 årige) i 2030 ifølge den nye prognose (artiklen fortsætter under kortet).

I syv kommuner falder antallet af småbørn i forhold til indbyggertallet særligt meget i den nye prognose. Det drejer sig om København, Dragør, Glostrup, Fanø, Skanderborg, Rebild og Vesthimmerlands kommuner.

De nye børnetal er resultatet af en markant ændring af fertilitetsforudsætningerne. Hvor prognosen tidligere var baseret på, at den langsigtede fertilitetskvotient lå på 1,9, er den nu estimeret til 1,7 på basis af historiske fertilitetsdata.

Der er fortsat usikkerhed vedrørende fertilitetsforudsætningen, og professor emeritus Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet har for nyligt i Mandag Morgen vurderet en fertilitetskvotient på 1,8 som sandsynlig.

Danmarks Statistik og DREAM, der sammen udarbejder den årlige befolkningsprognose, har længe haltet efter den faktiske udvikling i fødselstallene. Det kan du læse mere om i nedenstående artikel.