I nogle kommuner er mere end to ud af tre 16-24 årige i beskæftigelse, og i en lang række kommuner er beskæftigelsesfrekvensen steget med mere end 10 procentpoint i perioden 2017-22.

Den kraftige og vedvarende fremgang i beskæftigelsen i Danmark indebærer altså også, at unge får tidligere kontakt til arbejdsmarkedet. Sammen med udenlandsk arbejdskraft og seniorer, der bliver længere på arbejdsmarkedet, som NB-Økonomi tidligere har skrevet om, har det betydet, at beskæftigelsen har kunnet stige, uden at det har medført et stort kapacitetspres.

Der er dog stor forskel mellem kommunerne på hvor mange flere unge, der er kommet i job i løbet af de fem år fra 2017 til 2022. Du kan se tallet for din kommune i kortet herunder (artiklen fortsætter under kortet).

Højdespringerne er en række københavnske vestegnskommuner samt mange yderkommuner, som Lolland, Guldborgsund og Brønderslev.

Mange af yderkommunerne ligger fortsat lavt, når der ses på niveauet for de unges beskæftigelse, men forskellen er altså blevet indsnævret i de senere år. I kortet herunder kan du se niveauet for beskæftigelsesfrekvensen i 2022.

Beskæftigelsesfrekvensen er beregnet som andelen af de 16-24 årige i kommunen, som ifølge RAS (Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik) var i beskæftigelse den sidste arbejdsdag i november. Der er således ikke tale om sæsonarbejde i ferie el.lign.

Bemærk, at unges beskæftigelse er fortsat med at stige på landsplan siden 2022, men Danmarks Statistik har ikke offentliggjort data for beskæftigelsen på både alder og kommune, der er nyere end 2022.