Her bliver seniorerne ved med at gå på arbejde

Der er stor forskel på, hvor længe borgerne bliver på arbejdsmarkedet i landets kommuner. I nogle kommuner er mere end hver tiende af de 67+ årige stadig på arbejdsmarkedet, mens det i andre kommuner kun er én ud af 20.

Udgivet: 02/05/2024

Pia Paarup Krebs

Redaktør

Del artiklen:

Andelen af seniorer, der er på arbejdsmarkedet, varierer betydeligt mellem kommunerne. For de 67+ årige, altså seniorer over folkepensionsalderen, er der i nogle kommuner over 10 procent, der stadig er aktive på arbejdsmarkedet, mens det i andre kommuner kun er godt fem procent.

Seniorer, der bliver på arbejdsmarkedet, bidrager både med arbejdskraft og skatteindtægter, og det kan derfor have stor betydning for kommunekassen, hvor længe borgerne fortsætter med at arbejde. Der vil også være mindre rekrutteringsudfordringer i lokalområdet, når borgere i kommunen og nabokommunerne udsætter pensionisttilværelsen.

I kortet herunder kan du se hvor stor en andel af borgerne på 67 år og derover i din kommune, der fortsat har arbejdsindkomst.

Det er særligt i yderkommunerne og de københavnske vestegnskommuner, at andelen af 67+ årige med arbejdsindkomst er lav.

Det samme billede viser sig for de 55+ årige, som du kan se i kortet herunder. Her er op imod 40 procent aktive på arbejdsmarkedet i de kommuner, hvor der er flest, og kun omkring hver fjerde, altså 25 procent, i de kommuner, hvor der er færrest.

Sidst opdateret: 07/05/2024 - 09:43

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]