Disse kommuner risikerer en økonomisk mavepuster i 2027

En række kommuner skal polstre kassen godt de næste par år, hvis ikke de i 2027 skal stå med et yderst begrænset handlerum.

Udgivet: 22/05/2024

Oliver Gantriis

Jounalist

Del artiklen:

Flere kommuner risikerer at få slået bunden ud af kommunekassen i 2027 og havne i en situation, hvor byrådspolitikerne kan blive tvunget til at foretage hårde prioriteringer for at få økonomien til at hænge sammen. Det viser beregninger, som NB-Økonomi har lavet blandt andet på baggrund af en ny prognose fra konsulentfirmaet Dataproces.

Årsagen er, at der ventes en markant negativ regulering af balancetilskuddet i 2027. Nedsættelsen kan resultere i, at de værst stillede kommuner skal have mere end 2.000 kr. pr. indbygger op af lommen for at modsvare reguleringen af tilskuddet. For flere kommuner vil det resultere i en betydelig svækkelse af kassen, besparelser eller i værste fald at blive sat under statslig administration.

Hvorfor der ventes en negativ regulering af balancetilskuddet, samt hvilke elementer der har indflydelse på reguleringen, kan du læse mere om her:

Fik du læst?

Hver femte kommune kan få likviditetsvanskeligheder i 2027

Høj gæld forværrer situationen

Reguleringen vil i vid udstrækning gå hårdest ud over de kommuner, der valgte det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2024. På baggrund af den beslutning skal de 16 kommuner, der valgte ikke at selvbudgettere, af med 1.800 kroner pr. indbygger, når balancetilskuddet nedsættes.

Det er dog også selvbudgetterende kommuner på NB-Økonomis fare-liste. Det skyldes, at de ultimo 2023 havde så lav en likviditet, at de selv med en gevinst fra selvbudgettering, i dette regnestykke vil ende med en likviditet under 3.000 kr. pr. indbygger.

På listen har flere kommuner en langfristet gæld (ekskl. ældreboliger og feriepenge), der befinder sig et godt stykke over landsgennemsnittet på 9.800 kr. pr. indbygger (2022). Det kan lægge et yderligere pres på de valg, der skal foretages, hvis ikke kassen forbedres væsentligt inden 2027.

Kommer en kommune først under 3.000 kr. pr. indbygger, vil byrådets handlerum nemlig være yderst begrænset, og det kan kræve en hård økonomisk opbremsning med serviceforringelser at holde likviditeten oven vande. En lav kassebeholdning kan også føre til udfordringer med at videreføre anlægsprojekter. I værste fald kan en kommune komme under statslig administration.

Kommunerne på listen herunder har det til fælles, at effekten af de tab og gevinster, som selvbudgetteringen medfører i 2027, vil bringe dem under 3.000 kr. pr. indbygger i likviditet, hvis de ikke forbedrer kassebeholdningen inden.

Her er det vigtigt at huske, at reguleringen af balancetilskuddet også vil indeholde de afledte effekter af udligningen af selskabsskatten. Her vil de fleste kommuner på listen kunne se frem til et tab.

I den forbindelse er det værd at bemærke, at Rudersdal, Kalundborg og Hillerød kommuner sandsynligvis vil ende med en positiv effekt af selskabsskatten, hvilket kan afbøde deres tab på selvbudgetteringen.

Sidst opdateret: 22/05/2024 - 11:19

Temaer: Udligning, Selvbudgettering

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]