I de kommuner, hvor seniorerne bliver ved at gå på arbejde, også efter folkepensionsalderen, kan byrådene blandt andet glæde sig over, at arbejdsindkomsterne skæpper godt i kommunekasserne i forhold til for eksempel folkepensionen.

Et regnestykke, som NB-Økonomi har lavet, viser, at der ville kunne hentes omkring 4,5 mia. kr. i øgede kommuneskatteindtægter, hvis seniorerne i alle kommuner rent hypotetisk blev ved med at gå på arbejde lige så længe som i de tre kommuner, hvor de bliver ved længst.

Gevinsten for den enkelte kommune afhænger både af hvor mange seniorer, der i dag går tidligt på pension, og af hvor stor indkomstforskellen er mellem løn og pension. I kortet herunder kan du se den potentielle gevinst for din kommune.

Gevinsten kan altså være stor, fordi der er mange i kommunen, der i dag trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet, eller fordi forskellen mellem løn og pension er stor (eller begge dele).

Det er særligt i yderkommunerne, at der er store gevinster at hente, hvis færre seniorer gik tidligt på pension. Og i de kommuner er det først og fremmest en gennemsnitlig lav tilbagetrækningsalder, det handler om. Forskellen ved at gå fra løn til pension ligger nemlig under landsgennemsnittet.

Det skal understreges, at det naturligvis ikke er nogen ukompliceret øvelse at hæve tilbagetrækningsalderen, som det også fremgår af den offentlige debat. Regnestykket illustrerer blot, hvor der er et stort potentiale, hvis det kan lykkes.