I nogle kommuner kan borgerne glæde sig over et bredt udbud af idrætsfaciliteter, nybyggede skoler og plejecentre til de gamle, mens andre kommuner har svært ved at få lappet hullerne i vejene.

Det viser en gennemgang af de seneste fem års anlægsregnskaber på kommuneniveau.

Udgifterne i de kommuner, der bruger flest penge på anlægsprojekter, ligger fem til seks gange så højt som i de kommuner, der bruger færrest. De højeste udgiftsniveauer findes over hele landet, mens de laveste udgifter ligger særligt i yderkommunerne og på Fyn.

I kortet herunder kan du se det gennemsnitlige udgiftsniveau i de seneste fem år i din kommune (artiklen fortsætter under kortet).

Det skal bemærkes, at prisniveauet i bygge- og anlægsbranchen ligger væsentligt højere i dag end for fem år siden, så der fås altså mindre for pengene i 2023 end i 2019.

Omkring halvdelen af kommunerne bruger mere af anlægsrammen end svarende til deres indbyggertal. Og når de øvrige kommuner ikke bruger tilsvarende mindre, ses de gentagne overskridelser af anlægsloftet.

På grund af den samlede overfinansiering af kommunerne vil nogle kommuner ikke være begrænset af kassebeholdningen, når de tager stilling til nødvendigheden af nye anlægsprojekter, men kun af den aftalte anlægsramme. I andre kommuner er likviditeten blevet så lav, at de ikke behøver at bekymre sig om at støde imod anlægsloftet.

Herunder kan du se anlægsudgifterne sammenholdt med likviditeten ultimo 2023.

Størstedelen af kommunerne ligger i intervallet mellem 2.000 og 10.000 kr. i likviditet pr. indbygger og anlægsudgifter i spændet 2.000-4.000 kr. pr. indbygger.