Den økonomiske livrem skal spændes overordentligt godt ind i to tredjedele af landets kommuner, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at overholde budgettet for 2024. Sagen er, at 66 kommuner har budgetteret med et udgiftsniveau, der er markant lavere end det, der blev brugt året før.

På trods af, at de resterende 32 kommuner altså vil bruge flere penge på området i 2024, ender kommunerne under ét med et budget, der er 1,4 mia. kr. lavere end det, regnskabet viste i 2023.

Enkelte kommuner har skruet så meget ned, at de i år skal spænde det førnævnte bælte ind med mere end ti procent, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at overholde de vedtagne budgetter. Det viser en gennemgang af kommunernes regnskaber og budgetter, som NB-Økonomi har foretaget.

Tallene er vigtige, da de endnu engang understreger den udfordring, som kommunerne står overfor på det specialiserede socialområde, og hvorfor området kommer til at spille en central rolle, når Kommunernes Landsforening og regeringen sætter sig over for hinanden i begyndelsen af maj for at forhandle en økonomiaftale for 2025 .

Tocifrede besparelsesprocenter

Samlet set skal de 66 kommuner spare ca. 1,8 milliarder kroner i 2024. De 32, der øger udgiftsniveauet, gør det med ca. 370 millioner kroner. Under ét er det altså planlagt at bruge ca. 1,4 mia. mindre på handicapområdet.

Der er to kommuner, der vil skære mere end 10 procent af udgifterne på området. Det er Esbjerg og Vejle kommuner, der i 2024 har budgetteret med et fald på henholdsvis 11 og 10 procent i udgifterne i forhold til regnskabet, svarende til 1.559 kr. pr. 0-66-årig i Esbjerg og 1.089 kr. i Vejle Kommune.

Opgjort som udvikling pr. 0-66-årig er det Faxe Kommune, der indtager førstepladsen. Faxe Kommune har budgetteret med 1.719 kr. mindre pr. borger i målgruppen end det, der blev brugt i 2023.

I den anden ende af skalaen er Allerød Kommune, der har budgetteret med 919 kr. mere pr. borger i målgruppen. Det er en forhøjelse fra regnskab til budget på otte procent.