Demografien kan kun forklare en mindre del af de kommunale anlægsudgifter. Flere børn og ældre har tit været forklaringen på, at anlægsrammen er for snærende i forhold til kommunernes behov. Men tallene viser, at det kun er en mindre del af de kommunale anlægsudgifter, der kan forklares af væksten i forskellige befolkningsgrupper.

I godt halvdelen af kommunerne har der været vækst i børnetallet på trods af det faldende børnetal på landsplan. Det har medført et anlægsbehov på omkring to mia. kr. i gennemsnit om året til nye skoler og daginstitutioner.

Og det voksende antal ældre i kommunerne har kun givet anledning til, at der skal bygges for knap en mia. kr. Altså i alt tre mia. kr.

Det viser en beregning, NB-Økonomi har lavet på baggrund af tal for befolkningsudviklingen og en række simple forudsætninger vedrørende det udgiftsbehov, der udløses af ekstra borgere i de relevante aldersgrupper.

Du kan se regnestykket i tabellen herunder, og baggrunden for tallene fremgår af faktaboksen nederst i artiklen.

Vi har her fokuseret på tre kommunale institutioner, og der kan naturligvis også være et afledt behov for biblioteker, anlæg og vedligeholdelse af veje, bygninger til fx borgerservice osv., når befolkningstallet vokser. Der er dog ikke samme en-til-en sammenhæng mellem antal ekstra borgere og kvadratmeterbehov som for de tre typer institutioner, så derfor har vi udeladt de udgifter af beregningen.

I kortet herunder kan du se, hvor store udgifter udviklingen i de tre befolkningsgrupper betyder i din kommune. Det vil sige, at i de kommuner, hvor der er vækst i børnetallet og/eller antallet af ældre, har vi udregnet udgifterne til nye daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger. Du kan se både udgiften pr. indbygger og den samlede kommunale udgift i kortet.

Der er et stort spænd fra Morsø, hvor der er blevet færre børn og kun en begrænset vækst i antallet af ældre, til Høje-Taastrup og Rødovre med høj vækst i de tre aldersgrupper.