Forberedelserne til årets økonomiforhandlinger mellem KL og regeringen er i fuld gang. 

Men hvad er det egentlig, der sker i de kommende uger? Det forsøger vi at give et svar på her.

Hvad er der sket indtil nu? 

Den politiske del af forhandlingerne er ikke gået i gang endnu, men der er gang i dialogen på embedsmandsplan, dvs. mellem medarbejdere i KL og medarbejdere i Finansministeriet. 

KL har afholdt borgmestermøder og dermed sat gang i dialogen med sine medlemmer. Derudover blev der som led i Kommunalpolitisk Topmøde i marts afholdt delegeretmøde i KL, hvor der blev vedtaget en tekst, som forholder sig til forhandlingerne.                       

Hvad betyder vedtagelsen fra delegeretmødet?

Fra medlemmerne på delegeretmødet blev der sendt et tydeligt signal til Slotsholmen: Der er brug for flere penge for at kunne få enderne til at mødes i kommunerne. Særligt den sidste sætning i vedtagelsen er bemærkelsesværdig: “KL og kommunerne vil sammen frem mod økonomiforhandlingerne tydeliggøre behovet for økonomisk og lokalpolitisk råderum.”

Ifølge kilder tæt på forhandlingerne skal det opfattes som et rygstød til KL’s bestyrelse frem mod forhandlingerne. Pointen er, at det alt andet lige lægger et stærkere pres på regeringen, hvis det ikke kun er Martin Damm (V), der sendes i byen, men at han i stedet ledsages af en række toneangivende borgmestre. 

Hvad sker der i forhandlingerne fremover?

Møderne mellem parterne fortsætter på embedsmandsniveau frem mod sættemødet, der er det første politiske forhandlingsmøde. Sidste år fandt det sted i begyndelsen af maj. 

PÅ baggrund af dialogen med kommunerne vil KL skærpe sit udgangspunkt for forhandlingerne løbende, men der er ikke tradition for, at KL formulerer deciderede krav, som man eksempelvis ser faglige organisationer gøre i overenskomstforhandlingerne.  

Hvad er der på forhandlingsbordet?

Det specialiserede socialområde

Et af de emner, der er allervigtigst for kommunerne er det specialiserede socialområde. En undersøgelse, som NB-Økonomi har gennemført blandt borgmestrene viste, at 43 ud af 47 peger på netop det specialiserede socialområde som det vigtigste ved forhandlingerne. 

På forhånd er der tydelig bekymring at spore i borgmesterkredsen. “Jeg er enormt bekymret for, om KL er ved at købe katten i sækken”, som en borgmester udtrykker det. Det er en bunden opgave at få bremset væksten i udgifterne, hvilket har vist sig at være en vanskelig øvelse. “Jeg tror ikke på det,” lyder det fra en anden borgmester, som dermed er enig i, at der både skal penge og konkrete redskaber på forhandlingsbordet. Tranæs-udvalget er kommet med en række anbefalinger, der vurderes at kunne gøre en økonomisk forskel, men det er under økonomiforhandlingerne, at slaget for alvor kommer til at stå.

Administrative besparelser

Her vil også være et stort fokus fra KL’s side. Man mener grundlæggende, at det er på tide, at regeringen leverer sin del af besparelserne. Der er ikke megen kommunal forståelse for, at staten har svært ved at reducere i bureaukratiet, mens kommunerne for længst er gået i gang. 

Service- og anlægsrammen

Selve fundamentet for kommunernes økonomi kommer også til at fylde en hel del til forhandlingerne. Servicerammen er i 2024 på omkring 300 milliarder kroner, og der er stort fokus fra KL’s side på, at økonomiaftalen skal dække det demografiske træk, men også, at den dækker de stigende udgifter til det specialiserede socialområde. Sidste år løftede regeringen servicerammen med 1,3 milliarder kroner.

På anlægssiden er kommunernes samlede ramme i år på 19,3 milliarder kroner - hvilket var et løft på 200 millioner kroner i forhold til året før. Der har tidligere været et kommunalt ønske om at friholde klimatilpasningsprojekter fra anlægsrammen, ligesom der fra vækstkommuners side jævnligt har været fremført kritik af, at anlægsrammen er for stram. For kommuner med mange penge i kommunekassen er anlægsrammen ekstra frustrerende.

Ukrainske flygtninge

Endelig er der spørgsmålet om de 35.000 herboende ukrainske flygtninge, der for manges vedkommende på papiret skal rejse hjem om et år. Det er der næppe mange, der tror, de gør. Og derfor skal parterne nu drøfte den fremtidige økonomi. 

Hvad kommer regeringen med af økonomi?

Regeringen har lovet at dække det demografiske træk, som er opgjort til 1,3 milliarder kroner, men om rammerne derudover bliver hævet er uvist. Der er dog en mulighed for, at regeringen har en joker i ærmet, da den i maj offentliggør konvergensprogrammet, hvor der forventes en opjustering af det økonomiske råderum. Ekstra penge herfra kan være det, der gør, at kommuner og regering kan møde hinanden i en aftale.  

Hvad så med forventningsafstemningen?

Borgmestrenes tålmodighed med regeringen, når det kommer til, hvad den lover af velfærd uden at sikre tilstrækkelig finansiering bag, blev sat på en alvorlig prøve, da socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i marts sidste år lagde op til at indføre “guldstandarder” på det specialiserede socialområde. Det fik KL-formand Martin Damm (V) til at svare, at ministeren i så fald må svinge guldkortet. Det er kommunernes udgangspunkt, at regeringen i højere grad må stå på mål for den velfærd, man nu engang vil finansiere i stedet for at sende bolden videre til kommunerne.

Hvad sker der, når (hvis) der indgås en aftale?

Når der foreligger en aftale mellem KL og regeringen, skal den efterfølgende godkendes i KL’s bestyrelse. Her kan der opstå livlige diskussioner i lighed med sidste år, og det er sandsynligt, at der er partier, der vil stemme imod. Men ifølge de kilder, NB-Økonomi har talt med, er det ikke sandsynligt, at man ender uden en aftale.