Knap fem måneder efter, at Finansudvalget stillede spørgsmålet, er Finansministeriet nået frem til, at antallet af administrative årsværk er steget med 16.000 siden 2017. Væksten svarer til, at på de fem måneder, der er gået, ville der være kommet godt 1.000 flere administrative medarbejdere.

Finansudvalget har stillet følgende spørgsmål:

"Vil ministeren udspecificere, hvorledes de øgede lønudgifter og årsværk til administrative stillinger i staten fordeler sig på de forskellige ressortområder fra 2017 til 2023, herunder hvad der driver stigningen i de administrative udgifter og årsværk, foruden udgifter relateret til øget skattekontrol og Covid-19 pandemien?"

Finansministeriet kan ikke opgøre hvilke årsværk inden for ministerierne, der kan henføres til covid-19 og skattekontrol. Stigningen er imidlertid sket i hele perioden og ikke kun i corona-årene, og tre fjerdedele af væksten er kommet på andre ressortområder end Skatteministeriets.

Skatteministeriet, Justitsministeriet og Forsvarsministeriet står tilsammen for over halvdelen af væksten, og der har været stigninger mellem alle årene. Opgørelsen er korrigeret for ressortændringer mellem ministerierne, og væksten over årene kan ses af nedenstående tabel.

Stigningen i årsværk svarer ifølge Finansministeriet til, at lønudgifterne til statslig administration er steget med 11,2 milliarder kr.

Finansministeren anfører i svaret, at det "på alle områder er relevant at se på, hvilke opgaver og ansatte der er mest behov for. Det er derfor en stor prioritet for regeringen at begrænse statslig administration og bureaukrati."

Og der henvises igen til, at der på finansloven for 2024 er gennemført en rammereduktion i staten på ca. 400 mio. kr. årligt, samt at regeringen senere i år "vil præsentere et flerårigt arbejdsprogram for staten, som blandt andet har til formål at sikre bedre ressourceudnyttelse, understøtte opgavebortfald og begrænse statslig administration og bureaukrati."

Svaret kan ses i sin helhed her.