Kommunerne har skabt en stor del af bureaukratiet selv, derfor kan de også selv fjerne det. Det mener to kommunaldirektører, der har deltaget i et KL-webinar i sidste måned, som skulle sætte "spot på kommunens eget bureaukrati".

"Der kommer rigtig meget bøvl fra den enkelte arbejdsplads. Jeg bakker helt op om KLs synspunkt, som siger, at der er ret meget, man selv kan gøre, og der er ret meget, der kommer fra den enkelte arbejdsplads. På nogle arbejdspladser er det over halvdelen af bøvlet, der kommer fra dem selv," siger Lars Holte i webinaret. Lars Holte er kommunaldirektør i Høje-Taastrup Kommune.

Ballerup Kommunes kommunaldirektør Eik Møller deltager også i webinaret.

"Jeg tror nogle gange, der er nogle myter, hvor der er en oplevelse af, at noget er besluttet et bestemt sted," siger han. "Så viser mange erfaringer, at langt det meste kan man godt gå i gang med selv, i stedet for at vente på, at nogle finder på at spørge, om man kan gøre noget ved det." 

Lars Holte har arbejdet med (regel)-forenklingsdagsordenen siden 2012 i kommunen, og de har været overrasket over, hvor meget af bøvlet - som han kalder det - byrådet, ledelsen og ude i selve institutionerne, kommunen selv har skabt. Det vil sige, at bureaukratiet ikke nødvendigvis kommer fra et sted som Folketinget, et ministerium eller en styrelse. Det har NB-Økonomi tidligere været forbi kommunen og talt med ham om.

Det nye er, at SVM-regeringen har besluttet, at kommunerne sammen med regionerne skal spare tre milliarder kroner på administration frem mod 2030. Hele 700 mio. kr. skal spares i kommunerne allerede i 2024, og regeringen er kun kommet med 56 plus 14 regelforenklinger, hvor en del af dem ikke nødvendigvis bliver fjernet ved lov allerede i 2024. Derfor skal kommuner sætte turbo på afbureaukratiseringen selv, hvis ikke de mange besparelser skal gå ud over kernevelfærden.

På den baggrund har KL sat sig i spidsen for at vidensdele de gode erfaringer, som mange kommuner allerede nu har på afbureaukratiseringsdagsordenen.

Sådan har de fjernet bureaukrati

Der er tre kommuner, der deltager i webinaret. Ud over Høje-Taastrup og Ballerup, så deltager Charlotte Mandøe, Centerchef for politik og organisation i Fredensborg Kommune, også. Ingen af kommunerne har afbureaukratiseret på samme måde.

"Vi har lavet et ret omfattende afdækningsarbejde for alle vores politikker, og jeg synes stadigvæk, vi har for mange, men vi har færre nu, hvor det er lykkedes os at reducere med 20 procent. Men de 20 procent skulle være rigtige 20 procent, vi leger ikke det er 20 procent," siger Eik Møller. "Mit budskab har været til økonomiudvalget og de øvrige fagudvalg: "Det skal væk!. Det skal ikke være der en lille smule, for så vil I blive ved med at spørge os, hvad vi vil gøre ved det."

Arbejdet er startet med at få politikerne med om bord, og den opgave må ikke undervurderes, fordi lederne og medarbejderne skal mærke, at politikerne ønsker det og går foran i det projekt.

I Høje-Taastrup har de grebet det helt anderledes an. Her har de fulgt en forskers model, som deler bøvl op i tre grupperinger. 1) Nationale love. 2) Høje Taastrup Kommune eksempelvis forvaltning eller byråd. 3) Arbejdspladsen. Så har man sat ledelsen og medarbejderne om et bord, hvor de skal komme på alt det bøvl, de kan, og det skal så inddeles i de tre grupper. Langt det meste havnede i gruppe tre, og her kunne arbejdspladsen så få talt om, hvordan det kunne fjernes.

Havnede det i gruppe to, så kunne topledelsen hjælpe med, om det kunne blive fjernet og tage bøvlet i gruppe et med videre til eksempelvis KL, så det måske kunne fjernes på nationalt plan.

"Når man har gjort det, så diskuterer man, om man kan fjerne bøvlet? Kan vi forandre det? Eller kan vi forankre det? Forankring er en vigtig pointe. Der skaber man mening med styringen, hvis man ikke kan lave om på den," siger Lars Holte, der også understreger, at man har meldt klart ud i hele organisationen, at forenklingsarbejdet ikke er en spareøvelse.

Kommunerne skal kigge i hinandens forenklingskataloger

I Fredensborg Kommune har man valgt en tredje metode, der dog minder lidt om den i Høje-Taastrup. Her har man sat tavler op på arbejdspladserne, og der kan medarbejdere og ledere sætte post-it op med konkrete eksempler på bøvl, der tager tid fra kerneopgaven. De bliver indsamlet til forvaltningen.

Det er på blot et år lykkes Fredensborg at få hele 140 regelforenklingsforslag ind fra hele kommunen. Lars Holte mener derfor, at kommunerne skal blive bedre til at lade sig inspirere af hinanden ved at dele forenklingskataloger med hinanden. KL har ligeledes skabt en forenklingsbank, som kan samle eksempler fra hele landet, så kommunerne har let adgang til at blive inspireret af hinanden.

"De her (140, red.) forslag er indkommet i løbet af forår, sommer og efterår sidste år. Så havde vi dem oppe på vores chefseminar i oktober," siger Charlotte Mandøe. "En del af dem kunne vi sætte i gang med det samme og få løst."

I et slide i hendes præsentationen står der, at 24 er løst, 34 er i proces og 82 afventer.

De tre kommuner er langt fra de eneste, der oplever, at man kan fjerne bøvlet selv. Som en del af frikommuneforsøget på ældreområdet, satte Viborg Kommune 23 prøvehandlinger i gang. Hele 20 af handlingerne viste, at kommunerne selv kunne fjerne den bureaukrati, der tog tid fra velfærden.

Flere er også inde på, at det faktisk giver energi til medarbejderne, at de er med til at sætte spot på at fjerne bureaukratiet, og de bagefter kan se det ske, da det giver dem direkte medbestemmelse og indflydelse.

"Det giver god energi (hos medarbejderne, red.) at få lov at lave om og skabe mere mening for sig selv," siger Lars Holte.