Selvom det er lykkedes at flytte flere statslige arbejdspladser til yderkommunerne de seneste år, så er der stadig 12 kommuner, der ikke ser skyggen af et årsværk fra en af statens mange styrelser.

Det viser en ny opgørelse fra Finansministeriet.

Udflytning af netop statslige arbejdspladser har ellers været genstand for stor politisk bevågenhed fra skiftende regeringer, men når det kommer til den geografiske fordeling af medarbejderne fra de ca. 90 styrelser, direktorater centre og tilsyn, kniber det stadig.

Staten er mere end styrelser

Samlet set der tale om ca. 85.500 medarbejdere. Men når arbejdsdagen begynder, er der ingen af dem, der stempler ind i Furesø, Gladsaxe, Halsnæs, Ishøj, Kerteminde, Nordfyns, Solrød, Stevns, Vallensbæk, Ærø, Faxe, eller Egedal Kommune.

Det skal bemærkes, at Finansministeriet estimerer, at staten samlet set beskæftiger mere end 190.000, altså over dobbelt så mange som i styrelserne alene. Det interessante er, at mønsteret går igen, hvis man inddrager de resterende ca. 105.000 ansatte.

Kommuner, der ikke har fået del i 'styrelsesarbejdspladserne', er ligeledes de kommuner, der har færrest statslige arbejdspladser pr. indbygger, når man inddrager de resterende statslige ansatte.

Og mønsteret går igen på trods af, at flere ministerområder strækker sig over det meste af Danmark. Skatte-, Forsvars- og Justitsministeriet er de ministerier, der i opgørelsen har ansatte i flest forskellige kommuner.

Du kan læse vores artikel samt et danmarkskort over fordelingen af alle statslige ansatte, her.

Finansministeriet har trukket tallene fra Statens BI-ISOLA, der indeholder tværstatslige løn- og personalestatistikker. Tallene er opgjort 4. kvartal 2023. I opgørelsen tager ministeriet en række forbehold for eventuelle lokale fejlregistreringer. Eksempelvis kan medarbejdernes faktiske placering afvige fra registreringen, i tilfælde af delt arbejdssted, udkørsel af fx tilsynsførende, udstationering i udlandet og lignende. Du kan læse hele oversigten her.