Fortsat svag vækst i ledigheden

Ledigheden fortsætter opad, men stadig i et lavt tempo. Det tegner til, at ledigheden lander et stykke under forventningen fra økonomiaftalen for 2024, og derfor isoleret set vil give en negativ midtvejsregulering.

Udgivet: 03/04/2024

Pia Paarup Krebs

Redaktør

Del artiklen:

Ledigheden er det seneste år steget fra 2,7 til 2,9 procent og er altså fortsat på et meget lavt niveau (87.000 fuldtidsledige). Ledigheden er steget i stort set alle kommuner, bortset fra fortrinsvis vestsjællandske og enkelte vestjyske kommuner.

Økonomiaftalen for 2024 er baseret på et noget højere niveau for ledigheden (97.000 fuldtidsledige), end det aktuelt tegner til, og der må derfor forventes en negativ midtvejsregulering på den baggrund. Udviklingen på andre områder trækker dog i den modsatte retning, som du kan læse her:

Fik du læst?

Ingen udsigt til økonomisk øretæve ved midtvejsreguleringen

Du kan se ændringen i den sæsonkorrigerede ledighedsprocent for hver kommune i kortet herunder (artiklen fortsætter under kortet).

Der er god grund til at holde øje med, hvordan ledigheden udvikler sig på kommuneniveau, da det kan have store konsekvenser for kommuneøkonomien. Det skyldes, forskellen mellem den enkelte kommunes udgifter til ledige, og den finansiering kommunen modtager fra staten.

Mønsteret er fortsat, at ledigheden er høj omkring de store byer; København, Odense, Aarhus og Aalborg, og lav i Vestjylland og Nordsjælland. I nedenstående kort kan du se niveauet for den sæsonkorrigerede ledighed i februar 2024.

Sidst opdateret: 04/04/2024 - 08:55

Emner: Ledighed

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]