Med et budget, der alene på serviceudgifterne rammer 44 milliarder kroner i år, behøver man næppe at være professor i kommunaløkonomi for at regne ud, at det indimellem ikke går helt som forudsat i Danmarks største kommune, København. Det sker - og det sker ganske ofte - at pengene simpelthen ikke bliver brugt i budgetåret.

Kort før påske mødtes politikerne bag budgettet for 2024 - det vil sige alle partier i Borgerrepræsentationen på nær Enhedslisten og Alternativet - for at fordele i alt 1,3 milliarder kroner i den såkaldte overførselssag. En stor del af pengene gik til børne- og socialområdet, hvor man altså nu kan se frem til lidt flere midler end først fastlagt i budgettet for 2024. 

Der er et stykke ned til landets øvrige storbykommuner, når det kommer til økonomisk størrelse. I Odense, hvor driftsbudgettet er på omkring 14 milliarder kroner, er det derfor ikke helt så mange midler, der bliver til overs. Her er tilgangen en helt anden end i hovedstaden. For det første har politikerne i udvalgene overførselsadgang: De kan flytte uforbrugte driftsmidler til næste års budget og på den måde lappe de huller, der måtte opstå i budgetåret. 

På anlægssiden går de uforbrugte midler ned i kassen og ryger med i budgetforhandlingerne for næste år. Det er her, politikerne i Odense Byråd har valgt at forhandle om økonomien - men der er sådan set intet til hinder for, at man kunne bruge samme model som i København, selv om det ville være noget færre penge, man kunne forhandle om. 

Heller ikke i Aarhus har man en overførselssag. Her fordeles de uforbrugte midler også ved de årlige budgetforhandlinger. 

Når nu det er ganske store summer, der er tale om i København, mener tidligere børne- og ungdomsborgmester, samt kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V), at det er udtryk for “rettidig omhu” at forhandle om dem inden de egentlige budgetforhandlinger i efteråret.

“Man skal selvfølgelig huske, at det er et-årige bevillinger. Det er ikke noget, der er med til at sætte en retning, for pengene er væk igen næste år. Men man kan lappe et hul eller understøtte en indsats, man vil booste det kommende år,” siger hun til NB-Økonomi.

Den tidligere Venstre-borgmester, der har fulgt med siden sit exit fra Københavns Rådhus i 2017, mener, at der er kommet mere seriøsitet omkring fordelingen af overførselsmillionerne, der engang bar mere præg af at være klatvise investeringer i bestemte lokalområder. 

“De år, Venstre ikke var med i overførselssagen, brugte jeg ofte betegnelsen tidlige julegaver. Det kunne det sommetider have karakter af, men med årene synes jeg faktisk, politikerne er blevet mere og mere ansvarlige, så det er helt reelle huller, man lapper med overførselssagen. Man tager bestik af, at virkeligheden kan have udviklet sig anderledes end dengang, man aftalte budgettet,” siger Pia Allerslev.