Fra borgmesterkontoret på 7. etage i Ishøj Bycenter har borgmester Merete Amdisen (S) det, en ejendomsmægler uden at tøve vil kalde for en absolut enestående udsigt.

Hun kan se ud over store dele af den kompakte vestegnskommune, heriblandt det almene boligområde Vejleåparken. Men hvor hun før beskuede et område, hvor hun glædede sig over, at meget er lykkedes de senere år takket være en omfattende boligsocial indsats, er Vejleåparken nu også blevet genstand for hovedbrud. 

1. december 2023 havnede området på regeringens parallelsamfundsliste, fordi der er 0,05 procentpoint flere dømte, end der må være ifølge kriterierne. Antallet af borgere med tilknytning til arbejdsmarkedet var steget, ligesom indkomsterne og uddannelsesniveauet var det. Niveauet er stadig for lavt i forhold til listens kriterium, men stiger år for år.

“Det er så marginalt, og det er helt umuligt at vide, hvordan det går næste år, for tallene tager udgangspunkt i landsgennemsnittet for dømte,” siger Merete Amdisen med en opgivende tone i stemmen, der ellers ikke kendetegner hende. 

Borgmesteren og kommunaldirektør Kåre Svarre Jakobsen tager imod NB-Økonomi til en snak om, hvordan Ishøj med placeringen på parallelsamfundslisten er havnet i en klemme, det er meget vanskelig at komme ud af. 

Med blind makker

Lad os begynde med børnene: Listen betyder, at børnefamilier i den øvrige del af Ishøj fremover skal tilbydes to dagtilbudspladser til et barn, så de kan vælge mellem en plads i Vejleåparken og en plads et andet sted i kommunen. 

“Vi har tre velfungerende dagtilbud i Vejleåparken med en blandet sammensætning af børn fra området og børn udefra. Men når vi nu skal tilbyde alle forældre uden for Vejleåparken to pladser, ryger blandingen på gulvet. Det er med til at stigmatisere området og gør, at vi må planlægge med overkapacitet. Vi spiller med blind makker her, for vi aner ikke hvad forældrene vil vælge,” forklarer Merete Amdisen.

Senest 1. maj skal kommunen have etableret i størrelsesordenen 50 ekstra vuggestuepladser. De bliver blandt andet placeret ved folkeskoler. Langt fra nogen optimal løsning, men i en kommune, der er fuldt udbygget, hænger fornuftige lokaliteter ikke på træerne. Det kommer til at koste 7,1 millioner kroner. Penge, der må gå fra servicerammen, og det vil kunne mærkes, vurderer Merete Amdisen. 

Kommunen har søgt dispensation for reglerne i Børne- og Undervisningsministeriet, men har fået afslag, da lovgivningen ikke længere giver mulighed for dispensation.

I børnehaveklassen på Strandgårdskolen kommer eleverne som de eneste i kommunen også til at mærke, at de går på en skole, der ligger i et område på parallelsamfundslisten. De skal nemlig sprogtestes, inden de rykker op i 1. klasse.

“Vi har sprogtestet vores skoleelever før. Men jeg synes det ud fra et retfærdighedsbegreb er urimeligt, at nogle elever på en bestemt skole skal testes. Det er med til at sætte dem i bås”, lyder det fra Merete Amdisen. 

Anvisning af udsatte påvirker listekriterier negativt

I Ishøj har kommunen siden 2004 haft anvisningsret til samtlige almene boliger i Vejleåparken samt en stor del af kommunens øvrige almene boligområder. Vejleåparkens placering på parallelsamfundslisten betyder nu, at uanset hvor lovlydig en tidligere dømt måtte være, kan kommunen ikke anvise en bolig i Vejleåparken, hvis den vil sikre, at området igen kommer af listen. Det samme gælder i området Vildtbanegård, der er kommet på forebyggelseslisten. 

Da kommunen reelt ikke råder over andre boliger, der er til at betale for udsatte borgere, er der borgere, som lige nu bor på herberg, og som kommunen har svært ved at anvise en bolig. En plads på et herberg koster gennemsnitligt 2.000 kroner i døgnet, og efter tre måneder ryger statens refusion. Samtidig følger det af hjemløsereformen, at kommunerne tilskyndes til at tage borgere hjem i almindelige boliger. 

“Det bliver sådan en Bermuda-trekant. Når vi har anvisningsretten på vores almene boliger, har det jo et dobbelt formål. Det er for at sikre, at der kommer en bedre beboersammensætning, men det er også for at hjælpe borgere på kanten af samfundet ind i en bolig, så de kan komme i job og måske ud af et misbrug. Det er paradokset. Vi er nødt til at kunne sætte nogle borgere ind i de boliger, selv om det belaster listerne, for ellers kan vi slet ikke leve op til de boligsociale forpligtelser, vi har”, siger kommunaldirektør Kåre Svarre Jakobsen.

Vejleåparken er også lukket land for borgere med eksempelvis en sindslidelse, som har boet i et midlertidigt botilbud. De ville normalt kunne anvises en bolig i Vejleåparken, men den går ikke, for her må man ikke længere bo, hvis man er førtidspensionist, eller hvis man har fået kontanthjælp for nylig.

“Vejleårparken og boligområdet Vildtbanegård I & II, der henholdsvis er på parallelsamfundslisten og forebyggelseslisten, udgør til sammen 70% af vores almene boliger i kommunen. Hvis vi vil have disse to boligområder af listerne, kan vi kun anvise udsatte borgergrupper til de resterende 30% af de almene boliger – der desværre er noget dyrere. Vi kan give dem et huslejetilskud, men hvis det er for højt, modregnes de i deres kontanthjælp. På den måde spiller reglerne og intentionerne ben for hinanden,” siger Kåre Svarre Jakobsen.

Ingen dialog med ministeriet

Meldingen om, at de to boligområder i Ishøj havnede på forebyggelses- og parallelsamfundslisterne kom som et lyn fra en klar himmel den 1. december sidste år. Kåre Svarre Jakobsen savner, at man fra Social-, Bolig- og Ældreministeriets side orienterer kommunerne først.

“Man begynder med en voldsom stigmatisering. Det er, som om man hellere vil vise, at her er kæmpe problemer end at indlede en dialog med kommunerne om, hvordan man kan løse de udfordringer, der er. Jeg synes, der går gabestok i den", siger han og fortsætter: 

“Jeg anerkender, at de sociale kriterier er relevante at holde øje med, men jeg anerkender ikke, at etnicitet er et seriøst parameter. Jeg mener simpelthen ikke, at det siger noget som helst om borgeres indkomst eller uddannelsesniveau, om de er fra Polen eller Nepal,” siger han.

NB-Økonomi har stillet en række spørgsmål til social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om listerne over forebyggelsesområder, parallelsamfund og omdannelsesområder. Vi vil blandt andet gerne spørge ministeren om, hvorvidt hun anerkender, at reglerne kan blokere for den boligsociale indsats, og om hvordan hun mener, kommunerne kan spå om, hvor mange kriminelle der vil være på landsplan i et givent år. Ministeriets presseafdeling oplyser dog, at ministeren ikke har mulighed for at deltage grundet ferie op til denne artikels deadline.

Vi har også spurgt børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) om hans holdning til, at elever på en enkelt af Ishøjs folkeskoler skal sprogtestes, og om hvorvidt han mener, at dobbeltanvisningen til dagtilbud øger kvaliteten i dagtilbuddene i Ishøj. Endelig ville vi høre, om ministeren er rede til at dispensere fra kravet om dobbeltanvisning. 

I et skriftligt svar oplyser Mattias Tesfaye, at han allerede har været i dialog med Ishøj Kommune og derfor er “opmærksom på problemstillingen”.

 ”Ishøj Kommune er i en helt særlig situation, fordi Vejleåparkens beboere udgør så stor en del af kommunens samlede befolkning. Jeg har selv arbejdet i boligområdet, da jeg var murer. Det er blevet et dejligt område med velfungerende daginstitutioner og en god skole. Jeg er kun interesseret i at hjælpe Ishøj Kommune i den aktuelle situation, men lovgivningen giver ikke mulighed for at dispensere fra de gældende regler,” skriver ministeren.