Uenighed om prisen på fremtidens velfærd

Prisen på fremtidens velfærd er både et teknisk og et politisk spørgsmål. De to tænketanke, Kraka og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), har de sidste par uger diskuteret, hvordan regnestykket bør gøres op.

Udgivet: 23/02/2024

Pia Paarup Krebs

Redaktør

Del artiklen:

To af Danmarks førende tænketanke er dybt uenige om, hvor meget det offentlige forbrug skal stige de kommende år for at leve op til den vækst, som danskerne har vænnet sig til historisk.

Kraka argumenterer for, at det offentlige forbrug skal vokse lige så meget som privatforbruget. Det sker med det argument, at det er den udvikling, som vi har set siden 1970, jf. nedenstående figur.

Nej, siger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Årsagen til at det offentlige forbrug er steget lige så meget som privatforbruget fra 1970 til 2022 er, at velfærdsstaten blev udbygget kraftigt i 70’erne, og ser man alene på de seneste 40 år, ser det helt anderledes ud.

Som du kan se i nedenstående graf, så følger AE's logik den fremskrivning, som Finansministeriet bruger. Derfor er valget mellem Krakas og AE's metode afgørende for i hvilket omfang, der er råd til at imødekomme danskernes forventninger til fremtidens velfærd.

Fik du læst?

Der mangler 100 mia. kr. til velfærd i 2050

Sidst opdateret: 23/02/2024 - 11:26

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]