Det er ikke gjort med at dække det demografiske træk, hvis velfærden skal følge med borgernes forventninger. Der vil i 2050 mangle omkring 100 mia. kr. til velfærd, selv når det demografiske træk er dækket. Og godt halvdelen af det beløb vil mangle i kommunerne.

Det er budskabet fra Ulrik Beck, cheføkonom i tænketanken Kraka, der indledte oplæggene på Kommunaløkonomisk Forum i dag i Aalborg.

Kraka bruger udtrykket "det forventningsjusterede træk", som består af det demografiske træk tillagt det yderligere træk, der kommer af, at borgerne forventer, at serviceniveauet i det offentlige følger med velstandsniveauet generelt. Altså når reallønnen, dvs. købekraften, stiger over tid, forventes det også, at den offentlige service følger med.

Ifølge Ulrik Beck er der ikke afsat tilstrækkeligt midler til at dække det forventningsjusterede træk. Omkring 100 mia. kr. vil der mangle i 2050, og allerede i 2030 er det godt 20 mia. kr., viser Krakas analyse.

"Det fremgår også af 2030-planen, at der mangler penge, langt omme efter side 200", siger Ulrik Beck.

Forskelle i produktivitetsudvikling

Ulrik Beck forklarer det stigende gab med forskellen mellem karakteren af det private og det offentlige forbrug. Hvor det private forbrug i vidt omfang består af varer, som fx fødevarer og elektronik, består det offentlige forbrug af serviceydelser.

Og det er væsentligt simplere at øge produktiviteten i vareproduktion end i produktionen af serviceydelser. Men selvom produktiviteten for de opgaver, som offentligt ansatte varetager, ikke stiger så hurtigt som i det private, skal de offentlige lønninger stige lige så meget, som de private. Ellers bliver det sværere og sværere at tiltrække arbejdskraft til de opgaver, som udføres af det offentlige.

Dermed bliver det relativt dyrere at producere offentlig service, og der vil derfor være brug for at tilføre flere midler for at holde trit med standarden i det private forbrug.

Politisk beslutning

Krakas analyse viser, at der historisk har været nogenlunde overensstemmelse mellem det forventningsjusterede træk og den faktiske udvikling i det offentlige forbrug.

Det er udtryk for en politisk beslutning og ikke noget, der er givet. Og de aktuelle økonomiaftaler giver ifølge Ulrik Beck dækning af det demografiske træk og "måske lidt mere" til forbedring af service, men ikke nok i forhold til forventningerne.