Der er hverken meget udvikling eller partnerskab i de udviklingspartnerskaber, som kommuner med ondt i økonomien kan indgå med Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det fremgår af et nyt svar fra indenrigs- og sundhedsminister, Sophie Løhde (V).

Partnerskabsaftalerne har ellers til formål at fremme trængte kommuners økonomi, men adspurgt om hvilke initiativer regeringen har igangsat i forbindelse med partnerskabet med Lolland Kommune, svarer ministeren:

"Kommunen har selv skullet udforme og prioritere de tiltag, kommunen ville iværksætte som led i partnerskabet. Det er således Lolland Kommune, der står for at realisere de initiativer, som er beskrevet i partnerskabet."

Få forpligtelser

Der lød ellers andre ord fra ministeren, dengang hun skulle sætte ord på en lignende partnerskabsaftale med Morsø Kommune:

"Vi skal have et Danmark i bedre balance, og det er vigtigt, at vi i fællesskab tager ansvar for at understøtte udviklingen i de kommuner, som har sværest ved at få enderne til at mødes."

Men med det nye svar fra ministeren præciseres det, at ansvaret er mere den enkelte kommunes, end det er fælleskabets. Det betyder samtidig, at de fire kommuner, der tilsammen får udbetalt 181,9 mio. kr., ikke ligefrem møder en mur af krav fra ministeriet til gengæld for særtilskuddet.

Borgmester: Lad være med at sætte for store forventninger til jer selv

Lolland Kommune er en af de kommuner, der har indgået udviklingspartnerskab fra 2022 til 2025. Borgmester i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen (A), udtalte sig således om forudsætningerne for sin egen aftale til TV2 Bornholm:

"Der har ikke været de store bindinger på, men vi har nogle faste administrative møder med Indenrigsministeriet."

Kommentaren faldt i forbindelse med, at Bornholms Kommune i øjeblikket er i dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om en lignende aftale, og derfor gav borgmesteren samtidig et råd med på vejen til klippeøen:

"Lad nu være med at sætte for store forventninger til jer selv eller for store krav, som man så skal leve op til. Jeg synes bare, I skal sige, at de her penge mangler vi for at kunne understøtte den daglige velfærd og de muligheder og udviklingsinitiativer, der er på Bornholm"

Udviklingspartnerskaberne kom til efter kommunalreformen, og gav vanskeligt stillede kommuner mulighed for at sikre sig et fast beløb fra særtilskudspuljen hvert år i fire år. Til gengæld skulle kommunen indlevere en liste over tiltag og initiativer, som kommunen ville igangsætte med henblik på vækst.

De fleste partnerskaber fylder lige knap to sider, og beskriver i korte vendinger hvilke tiltag den enkelte kommune vil sætte i gang.