Landets kommuner kan glæde sig over tilstrømningen af arbejdskraft fra en række europæiske lande. Det ser nemlig ud til, at de har tænkt sig at blive i længere tid og derfor kan være med til at afhjælpe manglen på arbejdskraft.

Mens børnetallet blandt indfødte danskere har været faldende, er der blevet flere børn af indvandrere fra for eksempel Rumænien, Polen, Tyskland og Bulgarien. Det tyder på, at indvandrere fra disse lande i stigende omfang vælger at etablere sig i Danmark og tage deres børn med sig eller få børn her, efter at de er kommet til landet.

Kommunaldirektør Flemming Storgaard i Ikast-Brande Kommune fortæller: "Der er sket en ændring efter corona, hvor udenlandsk arbejdskraft nu bliver i længere tid. Før i tiden var de her tit på to-års kontrakter. Det ser vi ikke så meget længere".

Det giver både udfordringer og muligheder for kommunerne.

Børn af EU/EØS-borgere steget med 30 procent

I løbet af de seneste fem år er antal børn (0-14 år) med baggrund i et EU/EØS-land (indvandret eller efterkommer af en indvandrer) steget med 30 procent, mens det samlede børnetal i Danmark er faldet med to procent. Børnene udgør stadig kun knap 4 procent af alle børn i Danmark, men fem år tidligere lå andelen under 3 procent.

I kortet herunder kan du se, hvor meget antallet af børn med baggrund i et EU/EØS-land har ændret sig i din kommune.

Kun i Rudersdal Kommune er der færre børn med baggrund i et EU/EØS-land end for fem år siden.

I Ikast-Brande Kommune, som ligger midt i feltet, kan man godt mærke, at der er kommet flere børn med udenlandsk baggrund.

Flemming Storgaard oplever, at der er kommet flere børn i den almindelige folkeskole, som ikke har dansk som modersmål, mens den internationale skole i kommunen mangler elever. Han siger: "Det kan skyldes, at den arbejdskraft, der kommer hertil i dag, typisk er her lidt længere og derfor prioriterer, at deres børn skal integreres i lokalsamfundet".

Det giver nogle udfordringer i folkeskolen, når børnene i starten er dårlige til dansk, men Flemming Storgaard er meget begejstret for de mange tilflyttere.

"Hvis ikke det var så attraktivt for udenlandsk arbejdskraft at komme til kommunen, ville der nok ikke være nogen vækst i indbyggertallet", siger Flemming Storgaard.

Også Bornholms borgmester, Jacob Trøst (K) glæder sig over tilstrømningen af EU/EØS-borgere med børn, fordi øen har brug for mere arbejdskraft blandt andet til den store udvidelse af Bornholms Havn, der skal facilitere den store udbygning af havvind i Østersøen.

“Udenlandske borgere har stort set dækket den vækst på 500, som vi har haft i antal job på Bornholm de seneste år,” siger Jacob Trøst.

Så sent som i sidste uge diskuterede kommunen det særlige problem, at det kun er muligt for udlændinge at få et CPR-nummer en gang om måneden, når personale fra SIRI besøger øen. 

Bornholm har i løbet af de sidste fem år oplevet mere end en fordobling af antal børn af EU/EØS-borgere, svarende til en fremgang på 118 børn i alderen 0-14 år.

Data

Tallene er trukket for 1. kvartal 2019 og 1. kvartal 2024 for indvandrere og efterkommere i alderen 0-14 år fra Danmarks Statistiks tabel FOLK1C.