Borgerne kan se frem til en meget forskellig udvikling i det serviceniveau, som kommunen kan tilbyde borgerne i 2024 målt i forhold til den service, som de fik i 2022. Mens borgerne i særligt en række yderkommuner må se frem til en reduktion i servicen på omkring en procent, så kan andre borgere primært i hovedstadsområdet glæde sig over en fremgang i servicen på helt op til fire procent.

Det viser en analyse, NB-Økonomi har udarbejdet, hvor vi har korrigeret udviklingen i kommunernes serviceudgifter pr. indbygger med ændringen i kommunens udgiftsbehov. (Du kan se alle data bag analysen i NB-Data.)

Populært sagt er det ikke et problem, hvis en kommune skærer to procent i sin serviceramme, hvis det opvejes af, at andelen af plejekrævende ældre eksempelvis falder så meget, at det mere end opvejer faldet i serviceudgifterne. Modsat hjælper det ikke den enkelte borger, at servicerammen stiger med to procent, hvis alle pengene bliver slugt af stigende udgifter på grund af en ændret demografisk sammensætning.

Konkret har vi korrigeret serviceudgifterne i kommunernes budget 2022 for ændringen i kommunens udgiftsbehov fra 2022 til 2024, som det opgøres af Indenrigsministeriet i den kommunale udligning og prisstigninger frem til 2024. På den måde får vi renset udviklingen i de budgetterede serviceudgifter for ændring i demografi og socioøkonomi.

Det er vigtigt at understrege, at de kendte skævheder i udligningssystemet kun spiller en mindre rolle her, fordi vi alene ser på den procentuelle ændring i serviceniveauet. Dog kan eksempelvis underkompensationen af udgifter til især ældre i udligningssystemet have en vis effekt, så kommuner med stærkt stigende andel ældre vil se lidt bedre ud.

Kommune med fald: Vi har ikke råd til andet

Selvom der er betydelige forskelle også mellem nabokommuner, så er det overordnede billede, at listen over kommuner med fald er domineret af yderkommuner, mens listen over kommuner med en real stigning i serviceudgifterne er domineret af hovedstadskommuner.

Det overrasker ikke borgmester Mikael Smed (S) i Vordingborg, der siger, at kommunen simpelthen ikke har andet valg end at skære i servicen.

"Selvom det så fint ud, indledningsvis, efter udviklingsreformen, så kan vi jo bare se, at der er nogle ting, der udvikler sig skævt, og det bliver mere og mere skævt for hvert år, der går. Så den her proces, vi er i, den bliver jo i virkeligheden værre og værre," lyder den dystre prognose for udviklingen i kommunens serviceramme de kommende år.

Kommuner er styret af serviceramme og finansiering

Kommunernes servicerammer er styret af to ting. Først og fremmest skal kommunen have finansiering til servicerammen, og så skal den overholde den serviceramme, som borgmesteren kan forhandle sig frem til i borgmesterkredsen ved den årlige koordinering af de kommunale budgetter i KL.

Ved fordelingen af servicerammen i interne KL-forhandlinger er der ikke tradition for at se på ændringen i kommunernes udgiftsbehov. NB-Økonomis analyse viser imidlertid, at ændringen i kommunernes udgiftsbehov pr. indbygger er betydelig. Eks. er udgiftsbehovet pr. borger i Brøndby faldet med 2,7 procent, mens det er steget med 1,3 procent i Skive.

Sådan har vi gjort: (Opdateret efter spørgsmål fra læsere)

For at få et billede af udviklingen i kommunens udgiftsbehov renset for inflation og ændring i udgiftsbehovet har vi taget udgiftsbehovet i 2022 fra Meddelelse om Tilskud og Udligning og pl-reguleret det til 2024 og sammenholdt med kommunens budgetterede udgiftsbehov for 2024 også i MTU'en..

Dermed har vi fået et indeks, som giver et billede af, hvor meget kommunens underliggende udgiftsbehov pr. indbygger har udviklet sig fra 2022 til 2024. I og med at udgiftsbehovet af udligningstekniske årsager er faldet fra 2022 til 2024 korrigerer vi for den landsgennemsnitlige udvikling og får dermed et indeks for, hvordan kommunens serviceudgifter pr. indbygger burde udvikle relativt til de øvrige kommuner.

Vi bruger dette indeks sammen med PL-reguleringen til at fastlægge hvilken serviceudgift pr. indbygger kommunen skal have i budget 2024 for at have uændrede serviceudgifter pr. indbygger, når der korrigeres for ændring i udgiftsbehov og inflation. Man kunne kalde det for den inflations- og udgiftsbehovskorrigerede serviceudgift.

Det sammenligner vi med de de budgetterede serviceudgifter i 2024 og når vi trækker de to tal fra hinanden, så får udviklingen i kommunens budgetterede serviceudgifter fra 2022 til 2024 efter korrektion for inflation og ændring i udgiftsbehovet.

Dermed får vi et billede af, om kommunens serviceudgifter er steget eller faldet i forhold til udgiftsbehovet, og det er det, som fremgår af grafikken.