Selvom kommunerne kan glæde sig over, at der er kommet færre kontanthjælpsmodtagere i kommunerne fra 2013 til 2023, så fordeler nedgangen sig meget forskelligt.

Ser man på udviklingen i andelen af kontanthjælpsmodtagere pr. indbygger i alderen 18-67 år i perioden, så er andelen på landsplan faldet med 2,8 procentpoint.

Det viser nye beregninger fra NB-Økonomi på baggrund af tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Tallene er interessante, fordi man umiddelbart kan glædes over, at det ser ud til, at færre er på passiv forsørgelse og er kommet i arbejde. Men det siger tallene ikke noget om, siger overvismand fra DØR (De Økonomiske Råd). Hvis man er gået fra kontanthjælp til førtidspension, så er personerne blot flyttet hen på passiv forsørgelse.

"Der er det forbehold, at vi jo ikke kan sige noget om, hvor borgerne, der tidligere var på kontanthjælp, er gået hen," siger Carl-Johan Dalgaard, der, ud over at være overvismand, er økonomiprofessor ved Københavns Universitet, til NB-Økonomi.

I 2013 skabte den daværende SRSF-regering en kontanthjælpsreform, som især skulle få unge i uddannelse og arbejde ved at sænke ydelserne for unge. Den reform kan godt være noget af forklaringen på, hvorfor antallet af kontanthjælpsmodtagere begynder at falde i 2014.

"Vi evaluerede på reformen i vores efterårsrapport fra 2015, og vi fandt ud af, at der var en beskæftigelseseffekt af kontanthjælpsreformen i løbet af de første par år," siger Carl-Johan Dalgaard. "Så man kan jo ikke afvise, at den reform har spillet en rolle i de efterfølgende år frem til nu." 

Han understreger dog, at det næppe er hele historien, fordi reformens samlede gennemslag på beskæftigelsen var ret beskedent ifølge DØR's analyse fra 2015. 

Yderkommuner har færre kontanthjælpsmodtagere

Udviklingen med færre på kontanthjælp ses især på Sjælland, men mange yderkommuner som Lolland, Tønder, Hjørring og Odsherred ser også ud til at have en positiv udvikling.

På Lolland er antallet af kontanthjælpsmodtagere eksempelvis gået fra 1.678 i 2013 til 616 i 2023. I samme periode faldt antallet af indbyggere mellem 18 og 67 år dog også, og derfor er andelen ikke faldet helt så voldsomt.

Kortet nedenfor viser kontanthjælpsmodtagere som andel af indbyggere i aldersgruppen 18-67 år.

(Artikel fortsætter under kort)

Lavt antal kontanthjælpsmodtagere kan være varigt

Ud over kontanthjælpsreformen, peger overvismanden også på, at der har været gunstige konjunkturer i Danmark siden 2013.

"Siden 2013 har den samlede beskæftigelse været i vækst her til lands. Det er dermed sandsynligt, at faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere siden 2010'erne også kan tilskrives, at vi har befundet os i en meget gunstig konjunktursituation med høj og voksende beskæftigelse," siger Carl-Johan Dalgaard.

Han forklarer, at der tilmed kan være en ekstra effekt, når mange kommer i beskæftigelse over noget tid. Nemlig at det bliver mere varigt. I 2023 har både Finansministeriet og DØR eksempelvis opskrevet den strukturelle beskæftigelse, fordi man mener, at det strukturelle niveau ligger højere end tidligere.

Carl-Johan Dalgaard forklarer, at den samme mekanik kan gøre sig gældende i perioder med stigende ledighed, der typisk vil medføre flere på kontanthjælp. Det skyldes helt lavpraktisk, at hvis man er uden for arbejdsmarkedet i eksempelvis en årrække, så kan de færdigheder, man som ansat tidligere har opbygget blive forældet eller erodere på anden vis.

I den nuværende situation, er det derfor ikke usandsynligt, at den modsatte mekanisme har bidt sig fast.

"Der er også studier, der peger på, at hvis man oplever en periode, hvor folk finder varig beskæftigelse, som vi ser i øjeblikket, så er der også en tendens til, at den øgede beskæftigelse bider sig fast," siger Carl-Johan Dalgaard.