Helt uden at sagen har været behandlet i byrådene er dækningsafgiften i 20 kommuner hævet med 162 millioner kroner mere end planlagt i boligskatteforliget. Modsat har 13 kommuner fået fastsat for lav en dækningsbidragspromille, som påfører dem et samlet tab på 69 mio. kr.

Det skyldes, at Folketinget fastsatte kommunernes dækningsafgiftspromiller på et alt for spinkelt grundlag.

Mens kommunerne kan glæde sig over en sanktionsfri skattestigning, så rammer de uventede skattestigninger virksomhederne uhørt hårdt i nogle få kommuner. I Ishøj skal skal de erhvervsdrivende således regne med at betale 18,7 millioner kroner for meget om året, mens det er næsten 40 millioner i Brøndby (begge tal er, når en særlig stigningsbegrænsning udløber om få år.)

Sagen om dækningsafgiften på erhvervsejendomme er en historie om kaotiske og tilfældige ejendomsvurderinger, som har medført, at Folketinget har ændret grundskylden delvist i blinde. Da en bred vifte af partier i Folketinget i 2017 vedtog boligskatteforliget, lovede partierne, at "betalerne af erhvervsdækningsafgift under ét [bliver] forsikrede mod virkningen af de nye beskatningsgrundlag for erhvervsdækningsafgift."

Da Folketinget i 2022 fastsatte dækningsafgiftpromillerne, viste det sig, at de samlede indtægter fra dækningsafgiften på erhvervsejendomme ville stige med 30 procent. Det blev senere under lovbehandlingen justeret til 37 procent. Men alle de tal var baseret på skøn, som var ganske usikre.

Nu har Danske Ejendomme på baggrund af de foreløbige vurderinger beregnet dækningsafgiften for erhvervsejendomme, og det viser sig, at stigningen bliver 41 procent. Erhvervslivet bliver dog skånet lidt ved, at der i nogle få år er en stigningsbegrænsning, så dækningsafgiften højest kan stige med 10 procent om året.

Nogle kommuner får mere, andre mindre

Men det er meget værre for virksomhederne i 20 kommuner, der kommer til at opleve større stigning end de 41 procent - og i nogle tilfælde helt op til 180 procent stigning. Forklaringen handler igen om de kaotiske og forsinkede ejendomsvurderinger.

Oprindeligt skulle Folketinget fastsætte taksterne, så erhvervsafgiften steg ensartet med 30 procent i alle kommuner. Det tal blev hævet til 37 procent under lovbehandlingen, men nu viser de nye tal, at der er meget store skæverter. Du kan på nedenstående kort se, hvor meget dækningsafgiftspromillen er ramt skævt, og hvor meget det svarer til i millioner kroner.

Mens de 33 kommuner med dækningsafgift samlet får en ekstra indtægt på 92 mio. kroner om året, som vel at mærke hverken er ramt af kommunal udligning eller skattesanktioner, så kan de øvrige kommuner glæde sig over, at de umiddelbart bliver kompenseret af en særlig ordning.

Mens 20 kommuner kan glæde sig over en ekstraindtægt på 162 millioner kroner, så er det en markant udgift for de 20 kommuners erhvervsdrivende.

Skattepolitisk konsulent i Dansk Erhverv Carl Andersen påpeger, at fejlen skyldes at Folketinget fastsatte dækningsafgiftspromillerne på baggrund af meget usikre data.

"Nu har vi fået bedre vurderinger, og derfor burde Folketinget fastsætte nye og mere præcise dækningsafgiftspromiller" siger han, og påpeger at det passende kunne ske, når Folketinget alligevel skal indføre en stigningsbegrænsning her i foråret.