Det er ikke kun skolelukninger, der får folketallet til at falde

Der er ikke en direkte sammenhæng mellem befolkningstilvækst og skolelukninger, viser tallene i et svar fra ministeren for By, Land og Kirke.

Udgivet: 23/01/2024

Pia Paarup Krebs

Redaktør

Del artiklen:

Skolelukninger er ikke i sig selv forklaringen på det faldende folketal i nogle områder af Danmark. Det kunne man ellers opfatte et spørgsmål til ministeren for By, Land og Kirke fra Udvalget for Landdistrikter og Øer som udtryk for.

Men ifølge professor Nicolai Kristensen, Vive (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) er der ikke en simpel årsagssammenhæng: "Når befolkningen er vigende, bliver det for dyrt at drive folkeskolen, og det kan også påvirke kvaliteten. Derfor er skoler blevet lukket".

Og samtidig: "Hvis skolen bliver lukket, kan det accelerere fraflytningen eller reducere tilflytningen af børnefamilier".

Der er altså tale om en mere kompleks sammenhæng, hvor der skal flere forklaringsfaktorer i spil i forhold til det faldende folketal.

Det kan ses af nedenstående figur, som viser udviklingen i folketallet opdelt på postnumre, alt efter om og hvilke skoler, der findes.

Den laveste befolkningsudvikling ses faktisk ikke i postnumre uden skole, men der hvor der kun er skoler uden overbygning. Og den højeste befolkningstilvækst siden 2013 er sket i postnumre, hvor der både er friskoler og folkeskoler (ses ikke i figuren).

Antallet af folkeskoler opgjort på afdelingsniveau har været konstant faldende siden 2007 på nær et enkelt år, viser Børne- og Undervisningsministeriets Institutionsregister.

Svaret til Udvalget for Landdistrikter og Øer kan ses her.

Sidst opdateret: 23/01/2024 - 11:13

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]