I otte kommuner er serviceudgifterne pr. indbygger i 2024 reduceret i forhold til budget 2023, og i de fem af kommunerne er der tale om reduktioner på 700-1.200 kr. Det skal ses i forhold til, at der som gennemsnit på landsplan er plads til en stigning i serviceudgifterne på 760 kr. pr. indbygger.

I ti kommuner har der været plads til at budgettere med over 1.500 kr. mere pr. indbygger. Du kan se din kommune nedenfor.

(Artiklen fortsætter under kortet).

Der er mindst to væsentlige faktorer, der påvirker serviceniveauet i kommunerne ud over reguleringen af budgettet.

For det første vil effektiviseringer af opgaverne kunne betyde, at der kan leveres samme service for færre penge. Og borgerne vil altså ikke opleve et faldende serviceniveau, selvom der bruges færre penge på området.

For det andet er priserne gennem 2023 steget mindre, end budgettet er lagt efter. De penge øger råderummet i 2024 svarende til omkring 110 kr. pr. indbygger, som det fremgår af nedenstående artikel.

Man skal være opmærksom på, at der vil være stor forskel på, hvordan inflationsgevinsten slår igennem på de forskellige serviceområder, afhængigt af hvilke varer og tjenesteydelser man anvender.

Derudover skal der tages hensyn til, at en del af stigningen i budgettet er tilført på bagrund af ny og/eller ændret lovgivning, der pålægger kommunerne opgaver, og derfor ikke giver mulighed for et øget serviceniveau.

Folketallets betydning

Kommuner med voksende befolkning vil skulle fordele budgettet ud på flere borgere, mens kommuner med fald vil skulle forholde sig til, hvordan der kan tilpasses. I kortet herunder kan du se, hvordan det samlede budget til kommunal service har ændret sig fra 2023 til 2024 (artiklen fortsætter under kortet).

Væksten har været højest i Vallensbæk, da den ligger på 5,4 procent, mens væksten pr. indbygger er 2,6 procent, som er lidt over landsgennemsnittet på 2,1 procent. Den høje vækst afspejler også et stigende indbyggertal.

Forskellen mellem det første og det andet kort skyldes således, at befolkningsvæksten fordeler sig skævt mellem landets kommuner.

Fakta: Sådan har vi gjort

Fra Statistikbanken har vi fra BUDK32, BUDK1 og BUDK100 trukket regnskabstal for 2022 samt budgettal for 2023 og 2024. Alle udgifter er trukket som nettodriftsudgifter fratrukket statsrefusion.

Når vi har opgjort tallene i kroner pr. indbygger, har vi brugt folketallet fra Meddelelsen om tilskud og udligning i de relevante år.

Tallene fra tidligere år er blevet PL-reguleret til 2024-PL på baggrund af pl-reguleringerne ved økonomiaftalerne.

For at afgrænse serviceudgifterne har vi brugt KL's definition af serviceudgifter, som findes her.

Herefter har vi lavet en række sammenligninger på tværs af de forskellige budgetår og de forskellige kommuner, hvor der i alle sammenligninger er brugt samme kontoafgrænsning, ligesom alle tal er justeret til faste 2024-priser.