Den lavere inflation i 2023 giver et varigt ekstra råderum i kommunerne, men det fordeler sig skævt mellem kommunerne. Det skyldes både, at servicerammen ikke er fordelt efter indbyggertallet, og at kommunernes sammensætning af budget på løn, varer og tjenesteydelser varierer.

NB-Økonomi har tidligere beregnet, at den lavere inflation i 2023 betyder lavere udgifter i størrelsesordenen 6-700 mio. kr. I det videre regnestykke er for simpelhedens skyld brugt tallet 650 mio. kr., men det er ikke udtryk for en større nøjagtighed.

I nedenstående kort ses hvor stor en gevinst den enkelte kommune får pr. indbygger som følge af den lavere inflation i 2023. Bemærk, at regnestykket er baseret på kommunernes budgetter, og der ikke er taget højde for atyoiske sammensætning af vare- og serviceforbruget.

Sådan har vi gjort:

Udgangspunktet for beregningen er kommunernes budgetterede serviceramme i 2023, jf. KL's definition af serviceudgifter, men fratrukket lønninger, således at budgetbeløbet afspejler p'et, dvs. prisdelen af pl-reguleringen.

De 650 mio. kr. i inflationsgevinst er fordelt på kommunerne på baggrund af det beregnede budgetbeløb og divideret med antal indbyggere i kommunen pr. 1.1.2023.