Der venter formentligt kommunerne en overraskelse, når KL og regeringen til foråret skal fastlægge bloktilskuddet for kommunerne i 2025. Alt peger på, at KL må acceptere en reduktion af balancetilskuddet på op imod 1,4 milliarder kroner på grund af den omfattende selvbudgettering i år, hvilket svarer til cirka 225 kroner pr. indbygger.

De 1,4 milliarder kroner svarer til det beløb, som 45 af de 82 selvbudgetterende kommuner får udbetalt ekstra i 2024 efter korrektion af udligning, fordi kommunerne har valgt at indregne en del af en forventet gevinst på selvbudgettering allerede i 2024. De resterende 37 selvbudgetterende kommuner har valgt at selvbudgettere med statsgarantien, så hele den eventuelle gevinst først bliver udbetalt i 2027, hvor der så vil ske modregning i balancetilskuddet.

Nedskæringen i bloktilskuddet kan komme som en overraskelse for mange kommuner, fordi ekstraindtægterne på selvbudgettering ikke indgår i den lange række af eksplicitte forhold, som skal indregnes i balancetilskuddet (Se faktaboks nederst i artiklen). Men i lovens paragraf 14 stk. 3, er der en særlig gummiparagraf, hvor der står.:

"Finansministeren kan med virkning for tilskudsåret med Finansudvalgets tilslutning forhøje eller nedsætte tilskuddet opgjort efter stk. 2, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale økonomi taler herfor."

Kilder med kendskab til forløbet af de årlige økonomiforhandlinger oplyser, at Finansministeriet normalt kræver et mindre beløb på den forventede gevinst på selvbudgettering, men at ministeriet med stor sikkerhed vil kræve det usædvanligt store beløb i 2024 korrigeret i 2025-bloktilskuddet.

Det er første gang efter budgetlovens vedtagelse, at så mange kommuner har selvbudgetteret, og derfor er der ingen praksis for præcis, hvor meget en gevinst ved selvbudgettering skal overstige det forventede, før Finansministeriet kræver en ekstra korrektion i det eller de følgende år.

Selvom der altså er efterladt nogen rum til forhandling, så vil KL's problem være, at kommunerne har fået næsten 1,4 milliarder ekstra i 2024, og at Finansministeriet har fuld indsigt i tallene. Og da udgangspunket for styringen af kommunernes økonomi er, at kommunernes indtægter skal følge udviklingen i udgifterne til service, anlæg og overførsler, så står KL relativt svagt i forhandlingen.

Derudover har Finansministeriet gentagne gange udtrykt bekymring over væksten i kommunernes samlede likviditet, hvilket formentligt yderligere vil skærpe nidkærheden over den ekstra finansiering i 2024 på grund af selvbudgettering.

Nedskæring er primært problem for fattige kommuner

Hvis kommunerne mister eksempelvis en milliard i bloktilskud i 2025, så vil det især ramme kommuner med en lav kassebeholdning. Forklaringen er, at mens de rige kommuner primært er styret af service- og anlægsrammen, så er de fattige kommuner nødt til at skære i deres service- og anlægsudgifter, hvis kassebeholdningen er truet.

En opgørelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet viste i slutningen af sidste år, at der ved udgangen af tredje kvartal 2023 var 24 kommuner med en likviditet under 4.000 kroner. Når en kommune har en likviditet på 4.000 kroner eller mindre, så er det ikke uden betydning, at man pludseligt mister selv et mindre beløb på 200-250 kroner kroner i finansiering.

De fattige kommuner rammes desuden af, at de sjældent har haft en gevinst på selvbudgettering indregnet i deres budget for for 2024.

De kommuneøkonomiske eksperter hos Dataproces udarbejder løbende prognoser for effekten af de enkelte kommuners selvbudgettering. Som du kan se i nedenstående kort, så er det især de store bykommuner, som har indregnet en selvbudgetteringsgevinst i 2024, og som derfor har meget nemmere ved at bære reduktionen i bloktilskuddet i 2024.

Økonomisk fremgang kan give yderligere tab på midtvejsreguleringen

Mens ændringen i balancetilskuddet først rammer kommunerne i 2025, så risikerer kommunerne formentligt en negativ midtvejsregulering allerede i 2024, fordi de økonomiske konjunkturer ser bedre ud end forudsat ved økonomiaftalens indgåelse. Det kan stadig ændre sig, men umiddelbart peger pilen på, at kommunerne har fået for mange penge til blandet andet overførselsudgifter og dermed risikerer at få en regning i de sidste måneder af 2024.

Fakta: Det siger loven om balancetilskuddet

Stk. 2. Tilskuddet fastsættes som summen af

1) det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af engangsreguleringer og op- og efterreguleringer,

2) regulering for den forventede pris- og lønudvikling i den kommunale sektor fra det foregående år til tilskudsåret,

3) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og regionerne i tilskudsåret,

4) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den statslige regulering af kommunernes virksomhed i tilskudsåret,

5) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til

a) arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, aktivitetstillæg, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse som led i et ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, revalidering, førtidspension og seniorpension,

b) aktivering af arbejdsløshedsdagpenge-, kontanthjælps-, uddannelseshjælps-, overgangsydelses- og ledighedsydelsesmodtagere, personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb, revalidender, ledige selvforsørgende, nyuddannede personer med handicap, som er ansat med løntilskud, og sygedagpengemodtagere bortset fra driftsudgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere, som er visiteret til kategori 1, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge,

c) driftsudgifter til aktivering af førtidspensionister og unge under 18 år og driftsudgifter vedrørende personer ansat i fleksjob og personer, som får tilskud til at drive selvstændig virksomhed efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

d) mentorstøtte, personlig assistance til handicappede og jobrotationsydelse samt hjælpemidler til personer i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v. eller selvstændig virksomhed,

e) danskundervisning og aktivering efter integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., resultattilskud, grundtilskud og tilskud til uledsagede mindreårige flygtninge efter integrationslovens kapitel 9 og

f) erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret og

6) beløb i henhold til § 7 i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning.

Stk. 3. Finansministeren kan med virkning for tilskudsåret med Finansudvalgets tilslutning forhøje eller nedsætte tilskuddet opgjort efter stk. 2, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale økonomi taler herfor.

Stk. 4. Det årlige tilskud fastsat efter stk. 1-3 fordeles af social- og indenrigsministeren. Ved fordelingen reguleres tilskuddet forlods for udgifterne til finansiering af tilskuddet efter § 17 og kommunernes andel af udgifterne til finansiering af tilskuddet efter § 17 a. Tilskuddet fordeles herefter i forhold til de enkelte kommuners andel af det samlede indbyggertal, jf. dog stk. 5. Dog kan social- og indenrigsministeren med Finansudvalgets tilslutning helt eller delvis fordele reguleringer efter stk. 3 i forhold til de enkelte kommuners andel af det samlede beskatningsgrundlag.

Stk. 5. Finansministeren kan beslutte, at en andel af tilskuddet efter stk. 1 på op til 3 mia. kr. alene udbetales til kommunerne, hvis kommunernes budgetterede serviceudgifter for tilskudsåret efter finansministerens vurdering svarer til de forudsætninger, der har ligget til grund for fastsættelsen af tilskuddet. Social- og indenrigsministeren kan træffe beslutning om fordelingen mellem kommunerne af den i 1. pkt. nævnte andel af tilskuddet. Hvis den i 1. pkt. nævnte andel af tilskuddet ikke udbetales fuldt ud til kommunerne fordelt efter den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal, jf. stk. 4, orienterer social- og indenrigsministeren Finansudvalget om størrelsen og fordelingen af det udbetalte tilskud.

Stk. 6. Finansministeren kan beslutte, at en andel af tilskuddet efter stk. 1 på op til 1 mia. kr. kun udbetales til kommunerne, hvis kommunernes budgetterede bruttoanlægsudgifter for tilskudsåret efter finansministerens vurdering svarer til de forudsætninger, der har ligget til grund for fastsættelsen af tilskuddet.

Stk. 7. Finansministeren kan med Finansudvalgets tilslutning senere forhøje eller nedsætte tilskuddet for tilskudsåret, hvis der sker ændringer i de forhold, der er omtalt i stk. 2 og 3, eller hvis udviklingen i den kommunale økonomi i øvrigt taler herfor.

Stk. 8. Ændringen af tilskuddet for tilskudsåret fordeles af social- og indenrigsministeren i forhold til de enkelte kommuners andel af det samlede indbyggertal. Ændringer af tilskuddet, der ikke er begrundet af ændringer i de i stk. 2 nævnte forhold, kan dog af social- og indenrigsministeren med Finansudvalgets tilslutning helt eller delvis fordeles i forhold til de enkelte kommuners andel af det samlede beskatningsgrundlag.