Digital kløft vil udfordre mange kommuner

Der er stor forskel på, i hvor høj grad kommunernes borgere er klar til at bruge digitale værktøjer i dagligdagen, fx Digital Post. Se her, hvordan det ser ud i din kommune.

Udgivet: 16/01/2024

Pia Paarup Krebs

Redaktør

Del artiklen:

I nogle kommuner er der mere end fire gange så mange borgere, der ikke modtager Digital Post, som i de kommuner, hvor andelen er lavest. Og det handler ikke kun om alder.

Forskellene har stor betydning for, hvor nemt det er for kommunerne at spare på administrationen gennem digitalisering.

Fritagelse for at modtage Digital Post kan ses som et udtryk for borgernes forbehold og udfordringer i forhold til at kommunikere digitalt med bl.a. det offentlige. I kortet nedenfor kan du se, hvor stor en andel af din kommunes borgere, der er fritaget for at modtage Digital Post (artiklen fortsætter under kortet).

Der er generelt mange tilmeldte i hovedstadsområdet og i og omkring de andre større byer, mens der er mange fritaget i yderkommunerne. I Solrød Kommune, der har den laveste andel fritagne, har kun 3,5 procent af borgerne er blevet fritaget for at modtage Digital Post.

I den anden ende af skalaen ligger Lolland, Langeland og Læsø med 12-15 procent fritagne borgere.

Alderssammensætningen blandt kommunens borgere spiller naturligvis en stor rolle for, hvor mange der ønsker sig fritaget for Digital Post, men også når man ser på de 85+ årige er der store forskelle mellem kommunerne. Andelen af 85+ årige i de enkelte kommuner, der er fritaget, ses af nedenstående kort (artiklen fortsætter under kortet).

Her er der næsten en faktor to til forskel på kommuner med højest og lavest tilslutning til Digital Post.

Greve Kommune har flest 85+ årige, der modtager Digital Post, mens det fortsat er Langeland og Lolland, der har flest fritagelser. Også i en række nordjyske og sønderjyske kommuner er der lav tilslutning blandt de ældste.

Sidst opdateret: 06/02/2024 - 09:18

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]